Efter den varme velkomst, borgerne i Øster Hurup gav de nyindkøbte højskolesangbøger sidste vinter, blev det besluttet at gøre det til fast tilbagevendende tradition at samle alle interesserede til en omgang fællessang 4-5 gange i løbet af vinteren.
På den måde fortsættes den årlige tradition med fællessang på havnen i juli måned, til at der også inviteres til fællessang, der kan lyse op i de mørke måneder af året.
I år bliver fællessangen skudt i gang onsdag den 5. oktober kl. 19 i Multihusets café område. Organist Troels Kold spiller til på Multihusets også nyindkøbte el-klaver, Lene Kold har lovet at synge for, og de to vælger på forhånd et par håndfulde sange, som skal synges. Derefter bliver ønskerne givet fri, så der bliver mulighed for at komme sangskatten igennem på kryds og på tværs, så alle smagsløg kan blive imødekommet.
Arrangementet kommer til at vare en stor halvanden time med en pause undervejs. Der er gratis adgang, og der kan både før og under arrangementet købes alle slags drikkevarer i caféen, lige som der kan købes kaffe og kage i pausen.
Kom og vær med – og få igen sangen til at gjalde i Øster Hurups Multihus!
Fællessang i Multihuset, Øster Hurup – igen.
1. oktober 2022
Efter den varme velkomst, borgerne i Øster Hurup gav de nyindkøbte højskolesangbøger sidste vinter, blev det besluttet at gøre det til fast tilbagevendende tradition at samle alle interesserede til en omgang fællessang 4-5 gange i løbet af vinteren.På den måde fortsættes den årlige tradition med fællessang på havnen i juli måned, til at der også…