Fagudvalg ønsker at starte op med unge i fritidsjob på plejecentre

6. december 2019

Udmøntning af Værdighedsmidler i Mariagerfjord Kommune fra 2020.

Af Klaus Hansen

I Finansloven 2016 blev der afsat 1. mia. kr. til udmøntning af Værdighedsmidlerne. I den forbindelse vedtog Byrådet i Mariagerfjord Kommune en Værdighedspolitik for perioden 2016 2019.

Politikken indeholder en række temaer, som Værdighedsmidlerne bruges til at understøtte. Fra 2020 tildeles Værdighedsmidlerne via det generelle bloktilskud. På den baggrund er udarbejdet et oplæg med de indsatser der ønskes videreført.

Fra 2020 vil Mariagerfjord Kommune få tildelt 8,917 mio. kr. af det generelle bloktilskud.

Oplægget blev politisk behandlet på møde i Udvalget for Sundhed og Omsorg den 2. december 2019.

Siden 2016 er midlerne prioriteret til at understøtte følgende temaer:
Livskvalitet
Selvbestemmelse
Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
Mad og ernæring
En værdig død

Der er i 2020 afsat 400.000 kroner til nye projekter indenfor kommunens tildelte værdighedsmidler. Et nyt tiltag som fagudvalet ønsker er, at der bliver startet op med unge i fritidsjob på plejecentre.

– I Horsens og Vejle har de lavet en lokalaftale med Foa om, at unge kan have et fritidsjob på kommunens plejecentre. Det syntes vi i udvalget lyder rigtig spændende. Unge kan være med til at skabe nogle nye og anderledes arrangementer og aktiviteter for og sammen med de ældre. Unge vil også få mulighed for at snuse til faget og til job- og karrieremulighederne inden for plejeområdet og dermed muglige kommende elever, fortæller udvalgsformand Jan Andersen.

Se hele Oversigt.