Mariagerfjord og omegn
Fantastisk tennisstart i Mariager
.21 forventningsfulde og glade børn og unge mødte op til start på tennissæsonen onsdag den 8. maj. Nogle har spillet et eller flere år, andre er nybegyndere. Vi forventer, at der kommer flere i løbet af de næste træningsgange, så derfor fandt træneren, Mogens Spangenberg det nødvendigt at dele spillerne op i 2 hold, da […]
.
21 forventningsfulde og glade børn og unge mødte op til start på tennissæsonen onsdag den 8. maj.
Nogle har spillet et eller flere år, andre er nybegyndere. Vi forventer, at der kommer flere i løbet af de næste træningsgange, så derfor fandt træneren, Mogens Spangenberg det nødvendigt at dele spillerne op i 2 hold, da klubben kun råder over 2 baner.
Det betyder at spillerne kun får 1 times træning, men træningen bliver til gengæld mere intensiv, fordi der ikke er så mange spillere på holdene.
At der kommer så mange spillere, er et positivt problem, som vi selvfølgelig må finde fornuftig løsning på, så alle bliver tilfredse. Der var højt humør under hele træningen, og flere af spillerne gav udtryk for, at den sluttede alt for hurtigt.
Der er også tilgang af seniorer. Det ser ud til, at flere har fået lyst til motionere på tennisbanerne. Spillerne kan spille, når de har lyst, hvis banerne er ledige. Mandag og onsdag sidst på dagen, er der spil og træning for seniorer. Der er altid godt humør og en positiv stemning i tennisklubben.
Der er stadig plads til nye spillere, der i Mariager Tennisklub kan møde nye mennesker, få god motion og sjove oplevelser.