Fartkameraer redder liv i Norge – kan Danmark lære noget?

En anderledes tilgang end i Danmark

I Danmark foregår fartkontrol primært ved målinger ét sted ad gangen – enten gennem stærekasser eller politiets mobile fotovogne. I modsætning til den norske model giver det bilister mulighed for at sænke farten midlertidigt, uden at ændre deres generelle kørsel. Den norske model belønner derimod konsekvent forsigtig kørsel over længere strækninger.

70 strækninger – og flere på vej

Efter en øget indsats fra 2012 og en evaluering i 2014 har Norge udvidet antallet af strækningskontroller til 70. I 2025 planlægges yderligere 10 nye strækninger. Den norske trafikmyndighed, Statens Vegvesen, vurderer ordningen som det mest effektive redskab i kampen mod fartrelaterede ulykker.

Stærk opbakning i befolkningen

Både i Norge og Danmark viser undersøgelser og erfaringer, at størstedelen af befolkningen bakker op om øget fartkontrol. Danskerne udtrykker i rundspørger et ønske om mere kontrol, og i Norge er der bred tilfredshed med kameraerne, som ifølge Statens Vegvesen skaber flere sikre kilometer vej for hver opsat kontrol.

Trafikforsker: Danmark bør følge trop

Trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet fremhæver, at fart stadig er en af de største årsager til dødsulykker på de danske veje, trods et fald i gennemsnitshastigheden. Han anbefaler, at danske politikere tager ved lære af den norske model og indfører strækningskontrol også herhjemme.

Et virkemiddel med dokumenteret effekt

Med overbevisende dokumentation for færre ulykker og en høj grad af accept fra både eksperter og befolkning, står det klart, at strækningskontrol ikke blot er en teknisk foranstaltning – men et redskab, der redder liv. Danmark står nu ved en skillevej: Skal vi fortsætte som hidtil, eller hente inspiration fra vores nordiske naboer for at skabe tryggere trafik for alle?

Kilde: Statens Vegvesen/DR