Farvel til pesticiderne? Forskere ser både gevinster og svære valg for dansk landbrug

Pesticider har i årtier været en fast del af hverdagen i dansk landbrug. De har sikret stabile høstudbytter og gjort fødevarer billigere. Men nu står både Danmark og resten af verden over for et afgørende spørgsmål: Hvad sker der, hvis vi skærer markant ned på brugen af pesticider?

Det spørgsmål har et internationalt forskerhold forsøgt at besvare i et nyt studie, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications. Her har 517 eksperter i plantebeskyttelse fra hele verden bidraget med deres vurderinger af konsekvenserne ved en drastisk reduktion i pesticidforbruget.

Blandt forskerne er Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

Miljø og sundhed står til at vinde mest

Studiet viser, at miljø og sundhed er de klare vindere, hvis pesticidforbruget reduceres kraftigt. Færre pesticider betyder mindre forurening af vandløb og grundvand, bedre vilkår for insekter som bier og lavere sundhedsrisici for både landarbejdere og forbrugere.

”Vi ville forstå, hvad en global transformation betyder, ikke kun for miljøet, men også for fødevaresikkerhed, økonomi og sundhed,” forklarer Per Kudsk.

Forskerne har udviklet en ny analysemodel med 24 indikatorer, der blandt andet ser på natur, økonomi, social lighed og fødevareproduktion.

Ikke ens konsekvenser alle steder

Ifølge forskerne er billedet dog langt fra entydigt. Effekterne varierer fra region til region – også i Europa.

I nogle områder kan nye, mere bæredygtige metoder føre til mere stabile udbytter og bedre økonomi. I andre kan omstillingen give udfordringer for landmændene, især hvor produktionen i dag er meget intensiv.

”Det er ikke gratis. Vi har brug for nye løsninger, lokal tilpasning og politisk opbakning. Ellers risikerer vi at skabe nye problemer, mens vi løser de gamle,” siger Per Kudsk.

Danmark midt i den globale debat

EU har som mål at halvere risikoen fra pesticider inden 2030, og Danmark er en del af den strategi. Studiet peger på, at netop højintensive landbrugssystemer – som dem, man finder i store dele af Europa – står over for de sværeste valg.

Samtidig kan lavindkomstlande med lavt pesticidforbrug opnå store gevinster, både socialt og økonomisk. Det gør spørgsmålet om pesticider til mere end blot et miljøspørgsmål – det handler også om social retfærdighed og global fødevaresikkerhed.

Alternativer findes – men kræver investeringer

Forskerne understreger, at færre pesticider ikke betyder et landbrug uden plantebeskyttelse. I stedet handler det om at tage nye metoder i brug:

• biologisk bekæmpelse med naturlige fjender
• præcisionslandbrug, hvor kun angrebne planter behandles
• udvikling af mere robuste afgrøder

”Hvis vi gør det rigtigt, kan vi skabe et landbrug, der er både produktivt og bæredygtigt. Men det kræver, at vi handler nu,” siger Per Kudsk.

Et valg med langsigtede konsekvenser

Studiet konkluderer, at bæredygtig plantebeskyttelse kan være en nøgle til at løse flere kriser på én gang – fra biodiversitet og klima til sundhed og fødevaresikkerhed. Men vejen dertil kræver politiske prioriteringer, investeringer i forskning og tæt samarbejde med landbruget.

For Danmark betyder det, at diskussionen om pesticider i de kommende år ikke kun bliver teknisk – men også politisk og værdimæssig.