.
Af Ulla Johansen
Traditionen tro var der igen i år fastelavnsfest i den kommunale dagpleje i Terndrup.
Fastelavnsfesten blev holdt i legestuen i Børnehuset Aavangen, og det var en rigtig hyggelig dag med hygge, sang, tøndeslagning og selvfølgelig spisning af hjemmebagte fastelavnsboller.
Udklædningen blandt børnene og de voksne var meget fantasifulde og der var en eventyrlig stemning i legestuen hele dagen, idet det vrimlede med små glade prinsesser, feer, Peter Plydser, og Superhelte som Spiderman og Superman samt små dyrebørn som Bier, Løver, Katte og andre skønne og kendte eventyrlige udklædninger.
Alt i alt en rigtig dejlig dag for både børn og voksne at se tilbage på.