Øster Hurup og omegn

Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup

Mandag den 19. februar kl. 19 er det atter tid til fællessang i Multihuset i Øster Hurup. Lene og Troels Kold leder fællessangen, og de to vælger på forhånd et par håndfulde sange fra Højskolesangbogen, som synges før pausen. Efter pausen er der frit valg for alle, så der bliver mulighed for at komme sangskatten […]

Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Af Redaktion 16. februar 2024

Mandag den 19. februar kl. 19 er det atter tid til fællessang i Multihuset i Øster Hurup.

Lene og Troels Kold leder fællessangen, og de to vælger på forhånd et par håndfulde sange fra Højskolesangbogen, som synges før pausen. Efter pausen er der frit valg for alle, så der bliver mulighed for at komme sangskatten igennem på kryds og på tværs, så alle smagsløg kan blive imødekommet.

Udgangspunktet bliver selvfølgelig de mange, skønne danske vintersange, både de kendte og mindre kendte – men også andre årstidssange og genrer vil blive sunget i løbet af den godt og vel halvanden time, arrangementet vil vare.

Der er gratis adgang, og der kan både før og under arrangementet købes alle slags drikkevarer i caféen, lige som der kan købes kaffe og kage i pausen.

Der indbydes også til fællessang i Multihuset i marts måned, men datoen er endnu ikke fastlagt. Hold øje med de lokale medier, når marts nærmer sig!

Kom og vær med – og få igen sangen til at gjalde i Øster Hurup Multihus!

Dødsfald i Als

Læs også: Dødsfald i Als

Hyldet for 60 års jubilæum som instruktør på Senioridræt Skelunds generalforsamling

Læs også: Hyldet for 60 års jubilæum som instruktør på Senioridræt Skelunds generalforsamling

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Øster Hurup og omegn

Se flere artikler