Fejl- og underernæring blandt ældre: Ældreministeren præsenterer nye initiativer

Helhedspleje som grundlag for ældreloven

Ældreminister Mette Kierkgaard har præsenteret en række nye initiativer, der skal styrke indsatsen mod fejl- og underernæring blandt ældre. Ifølge tidligere tal fra Sundhedsstyrelsen er omkring 60 procent af de ældre i risiko for at lide af fejl- og underernæring. Dette kan have alvorlige konsekvenser for både deres sundhed og livskvalitet. De nye tiltag skal hjælpe med at ændre denne udvikling.

Med ældreloven indføres et nyt princip om helhedspleje, som stiller krav om, at ældreplejen fremover skal tage udgangspunkt i den ældres samlede livssituation. Dette helhedsorienterede syn skal sikre, at de ældre får den bedst mulige pleje, som ikke kun fokuserer på den enkelte sygdom eller udfordring, men på hele personens behov. Helhedspleje anses som et væsentligt skridt i at bekæmpe fejl- og underernæring blandt ældre.

Men Mette Kierkgaard ønsker at tage et skridt videre og styrke arbejdet mod fejl- og underernæring yderligere. Derfor har hun præsenteret fire nye initiativer, der skal hjælpe med at løse dette problem på flere niveauer i ældreplejen.

Smagspaneler og bedre indblik i behovene

En af de nye initiativer omhandler oprettelsen af smagspaneler på plejehjem. Disse paneler skal involvere beboerne direkte i beslutningen om, hvad der er et godt måltid for dem. Smagspanelerne vil ikke kun give beboerne indflydelse, men også styrke køkkenerne og kommunernes indsigt i, hvad de ældre ønsker og har behov for.

Tidligere opsporing af sårbare ældre

Et andet vigtigt initiativ er at ruste frontpersonalet bedre til at opspore og forebygge underernæring tidligere. Der vil blive sat fokus på at styrke medarbejdernes kompetencer, så de er i stand til at opdage tegn på underernæring hurtigt og træffe de rette foranstaltninger. Dette skal sikre, at ingen ældre lider unødigt af underernæring.

Bedre fællesskab omkring måltiderne

De nye initiativer rummer også et fokus på at udvikle bedre rammer for fællesskabet omkring måltiderne. Dette skal skabe en social og fælles spisningserfaring, som kan modvirke ensomhed og hjælpe med at øge ældres lyst til at spise. Ensomhed er en stor faktor, der kan nedsætte appetitten, og derfor skal fællesskabet omkring måltider styrkes.

Værdifuld viden tilgængelig for alle

Endelig vil der blive arbejdet på at samle og formidle den vigtigste viden om fejl- og underernæring blandt ældre. Målet er at gøre det nemt for kommunerne at få adgang til de bedste råd og anbefalinger, så de kan hjælpe de ældre på den bedst mulige måde.

Mette Kierkgaard understreger vigtigheden af måltiderne i ældreplejen og påpeger, at de ikke kun handler om ernæring, men også om den sociale værdi. Hun siger:

“For rigtigt mange af os har måltider en særlig betydning. Det handler både om at spise mad, som vi godt kan lide, og om den sociale værdi, som et måltid kan have. Ældreplejen har derfor en vigtig rolle i forhold til at understøtte de gode rammer omkring den ældres måltid, der er tilpasset den enkeltes ønsker og behov.”

Initiativerne i korthed:

• Smagspaneler på plejehjem: Involvering af beboerne i beslutningen om måltiderne.
• Tidligere opsporing af underernæring: Styrkelse af kompetencer hos frontpersonalet.
• Bedre rammer for fællesskab: Skabe sociale måltider for at bekæmpe ensomhed.
• Samling af viden: Sikre nem adgang til viden og anbefalinger om underernæring.