Nyheder

Fejring af Dyrehavens jubilæum

Omkring et halvt hundrede mennesker havde fundet vej til Dyrehavens 40 års jubilæum. Lidt færre end man havde regnet med. Men pyt, dem der kom, havde et par hyggelige timer.

Fejring af Dyrehavens jubilæum
2. juni 2023
Af Redaktion

Redaktionen: Palle Sund

Bent Rytter indledte jubilæet med i sin tale, at takke for fremmødet med en speciel tak til borgmester Mogens Jespersen, direktør Thure Barsøe-Carnfeldt og sponsorer. Bent Rytter takkede også de mange medlemmer som stadig holder fast i, at Dyrehaven skal være en del af Mariagerfjords oplevelsestilbud. Ovenikøbet et af dem der er gratis at aflægge besøg året rundt. Og man behøver jo ikke at være medlem for at komme her.

Herefter overtog Mogens Jespersen mikrofonen. Han ønskede Dyrehaven tillykke med Jubilæet og kunne fortælle, at for 40 år siden stod hans far (Tage Jespersen) og holdt tale. Den gang var det indvielsen af dyrehaven. Mogens Jespersen roste dem der holdt haven kørende, alle frivillige. I Mariagerfjord Kommune er der ca. 500 foreninger der mere eller mindre er kørende ved hjælp af frivillige
.
Mogens fortalte, at han kom her som barn og nu senere i livet kommer han her også med sine børnebørn. Og måske når jeg også, at komme her med mine oldebørn. Mogens Jespersen havde en hilsen med fra Mariagerfjord Kommune, i form af en check på 2000 kr.

Thure Barsøe-Carnfeldt ønskede også Dyrehaven tillykke og fortalte, at han tydeligt kunne huske indvielsen, hvor han inviterede de fremmødte på kaffe og kage i Hope-Computers kantine. Det var en råkold dag, der for nøjagtigt 40 år siden.

Han fortalte også, at han fra sit kontor lige overfor, kunne nyde synet af Dyrehaven og årstidernes skiften.

Videre kunne han fortælle om sin tilknytning til området omkring Hadsund, som jo har fyldt meget i hans liv på godt og ondt. Men Hadsund området er noget han tænker tilbage på med glæde. Det var en spændende tid.

Herefter fortalte Thure Barsøe-Carnfeldt små anekdoter fra et langt og spændende liv, her og der og alle vegne.

Poul Dausel, kasserer i Hadsund Dyrehaveforening overrakte et Diplom til Bent Rytter for flot arbejde gennem 40 år. Og Henrik Winther overrakte et skilt til Dyrehaven som markerede, at Dyrehaven indtil nu har eksisteret i 40 år.

Vinterens koldeste uge venter: DMI lover Frost, blæst og mulig sne

Læs også: Vinterens koldeste uge venter: DMI lover Frost, blæst og mulig sne

Tilmeld dig vores nyhedsbrev