Fest for demokratiet

14. juni 2014

.Af Gitte Holm Om det var det smukke junivejr eller måske de pludseligt meget bedre meningsmålinger vides ikke. Men hvorom alting er, så var det et rekordstort antal fremmødte, der i år havde taget imod invitationen til den grundlovsfest på Søbakken ved Madum Sø, som Socialdemokraterne i Mariagerfjord for femte år i træk havde arrangeret.Flere…

.
Af Gitte Holm

Om det var det smukke junivejr eller måske de pludseligt meget bedre meningsmålinger vides ikke.
Men hvorom alting er, så var det et rekordstort antal fremmødte, der i år havde taget imod invitationen til den grundlovsfest på Søbakken ved Madum Sø, som Socialdemokraterne i Mariagerfjord for femte år i træk havde arrangeret.
Flere end hundrede var mødt frem til den efterhånden traditionsrige og uformelle havefest med samvær og hygge i de naturskønne omgivelser på Søbakken.
I ly bag solhatte og kasketter var der i år mulighed for at høre grundlovstaler fra lokale folkevalgte fra henholdsvis Europaparlamentet, Folketing og byråd.
Bjarne Lausten fremhævede i sin tale blandt andet danskernes mulighed for frie valg som det store og helt afgørende demokratiske gode. men mindede samtidigt om, at kvinderne først mange, mange år senere i forbindelse med grundlovsændringen i 1915 fik stemmeret. Noget, der nok er værd at fejre ved 100 års-jubilæet næste år
Ole EU Christensen, der netop er blevet genvalgt til Europaparlamentet, medgav i sin tale, at EU for mange danskere nok kan være en svær størrelse at kapere. Men Danmark er nødt til at engagere sig fuldt og helt i det europæiske arbejde alt for meget står på spil til at vi blot kan stå passive på sidelinjen og se til.
Leif Skaarup stillede i sin tale spørgsmålstegn ved den lige adgang til de muligheder, samfundet umiddelbart byder danskerne. Vi skal fremover have langt mere fokus på, at også børn og unge fra belastede familier – trods negativ social arv – får samme muligheder for uddannelse og job som samfundets unge i øvrigt.
Dagens program og talere blev suppleret med musikalsk underholdning af Himmerlands spillemand og troubadur Aksel Mejlholm, der tilmed bød på en spændende duet med Ole EU Christensen.