.
Pressemeddelelse
De to arrangører af Høvdingebold og bagagerumsmarked Kenneth Jacobsen og Allan Busk er for tredje år i træk klar med et stort arrangement på Terndrup stadion på lørdag den 9. august.
Sidste år gav dagen et overskud på næsten 18.000 kr. som blev doneret ubeskåret til Terndrup borgerforening som er tovholder på indsamlingen til en multibane i Terndrup by. Et forhåbentligt større overskud vil i år også blive doneret til multibane, og sammenholdt med andre donationer og bidrag fra Byzone puljen gør at det snart er realistisk med bane i Terndrup, til stor fordel for byens unge. Så de to arrangører håber at mange dukker op og støtter sagen på lørdag.
Alt overskud går ubeskåret til indsamlingen til en multibane i Terndrup til stor gavn for hele byen.