Af Lone K. Hansen
- Min kone så bævere, da vi kørte i et område. Vi tog fotoudstyret med og satte os til at vente helt stille og med vinden væk fra bæverne. Efter en halv time svømmede en bæver lige forbi os, fortæller naturfotograf og filmmand Hans Flou, Hadsund, om nogle af sine billeder af bæver.
Han viser også fotos af, hvordan en Urfugl udruger og opfostrer sine unger.
Mange vil blive vildt lækkersultne, når de ser og hører om Hans Flous store høst af kantareller og Karl Johan svampe og om hans jagt på elge og rådyr.
Alle vil blive meget imponerede og glæde sig over de flotte landskaber og de mange dyr, som han viser på film og fortæller meget levende og inspirerende om i Hobro Medborgerhus torsdag den 7. oktober kl. 19.00.
Bjørne, bævere, elge, rådyr, tjurer, traner og urfugle samt forskellige fisk er blandt de mange dyr, vi vil møde, når Hans Flou fortæller og viser film fra sine jagtmarker og fiskesteder i Värmland og Dalarne i Mellem-Sverige.
Delikate fund af svampe som kantareller og Karl Johan’er er også med i Hans Flou’s beretning om Dyr og Natur i Mellem-Sverige.
Alle er velkomne til denne aften, som arrangeres af Foreningen Norden Mariagerfjord.
Biletter kan hentes eller købes på www.himmerlandsbilletten.dk.