Filmteatret Hobro fejrer 30-års jubilæum med lokale rødder og frivilligt engagement

Siden åbningen den 7. januar 1995 har biografen været drevet af frivillige kræfter og har stået som et lysende eksempel på, hvad lokalt engagement kan skabe.

Fra lukning til genoplivning

Historien om Filmteatret Hobro begynder i 1993, hvor den tidligere privatejede biograf måtte lukke. Det efterlod blandt andet Børne- og Ungdomsfilmklubben i Hobro uden et sted at vise film. Men lokalsamfundet lod sig ikke slå ud. En gruppe ildsjæle gik sammen og dannede en forening, der skulle genoplive biografdriften – denne gang med frivillige som fundament.

Allerede i 1994 blev de første film vist i den gamle teaterbygning på Theatertorvet, og i januar 1995 blev Filmteatret Hobro officielt indviet. De to første film på plakaten var “I Love Trouble” med Nick Nolte og Julia Roberts og den danske familiefilm “Vildbassen”.

Biografen som kulturelt omdrejningspunkt

I dag er Filmteatret Hobro langt mere end en traditionel biograf. Foreningen samarbejder med skoler, børnehaver og lokale foreninger for at give børn, unge og ældre adgang til kulturelle oplevelser. Initiativer som Skolen i biffen og Rød stue bringer årligt hundredevis af elever ind i biografens mørke til særlige forestillinger.

Hobro Børne- og Ungdomsfilmklub, som stadig er en aktiv bruger af biografen, har omkring 500 medlemmer og arrangerer otte filmforestillinger årligt. Herudover afholder Filmteatret Hobro også særforestillinger i samarbejde med Ældresagen, Mariagerfjord Gymnasium og andre lokale aktører.

En historisk ramme

Filmteatret har hjemme i den ikoniske teaterbygning, som blev opført i 1902 af Hobro Borger- og Håndværkerforening. Bygningen, tegnet af arkitekt Jensen-Wærum fra Randers, har gennem årene huset både teater, biograf og store fester. Selvom bygningen i en periode ikke blev brugt som biograf, vendte filmene tilbage i 1987, og siden 1995 har Filmteatret Hobro været en fast del af teatersalen.

Foreningen bag biografen har altid lagt vægt på at bevare den gamle bygning og dens sjæl. De frivillige arbejder med stor respekt for både bygningens historie og de mange minder, den rummer.