.
Af Keld Østergaard
Mariager Fjord OK
Der er udfordringer til både store og små på Find vej Dagen lørdag den 25. april. I Mariager er alle velkomne til indvielsen af Find vej i Mariager By og Byskove. Man kan også tage mobilen med og være med i en sjov mobilquiz.
Lørdag den 25. april får tusinder af danskere en sjov og anderledes motionsoplevelse hele 45 steder i landet. Det sker på Find vej Dagen 2015, som Dansk Orienterings-Forbund og de danske orienteringsklubber står bag i samarbejde med Nordea-fonden.
På Find vej Dagen kan hele familien gå eller løbe sammen i jagten på poster i skove, parker og byer. Der er også masser af udfordringer til dem, der gerne vil forlade stier og veje og have lidt mudder på skoene.
I Mariager står Mariager Fjord OK klar til at sende alle deltagere godt af sted med et kort i hånden og dermed indvie Find vej i Mariager By og Byskove. Arrangementet starter kl. 13.00 fra Naturlegepladsen i Klostergade, og der er diplomer og forfriskninger til alle. Derudover giver klubben garanti for masser af store smil på dagen. Det er gratis at deltage, og tilmelding sker ved start.
Find vej på mobilen
Find vej Dagen bygger på natur- og motionstilbuddet Find vej i Danmark, der hvert år introducerer mange danskere til idrætsgrenen orientering med over 200 gratis orienteringskort til download på siden findveji.dk.
I år har Find vej Dagen særligt fokus på mobilen, da Find vej i Danmark nu har fået mobilquizzer, mobilvenlig hjemmeside, tur-apps mv. På Find vej Dagen 2015 kan man da også deltage i en mobilquiz, hvis man har sin smartphone med. Der er en iPhone 6 på spil i quizzen.
Find vej Dagen er motiverende motion for alle. Kombinationen af orienteringsløb og formidling på mobilen om natur, kultur og historie rammer tidsånden rigtig godt, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.
Flotte præmier på spil
Ud over en iPhone i mobilquizzen trækker Løberen og Dayz Resorts lod om fire familieophold a 2.500 kr. til Dayz Resorts blandt alle deltagere på Find vej Dagen.
I Mariager Fjord OK glæder eventansvarlig Niels J. Iversen sig til indvielsen af det spritnye Find vej-tilbud:
I 2014 havde Find vej Dagen bl.a. besøg af kronprinsfamilien, der havde en sjov oplevelse med at finde vej i Rude Skov nord for København. Det er muligt at læse mere om Find vej Dagen på findvejdagen.dk.
Læs også: