Af Klaus Hansen
En sommer fuld af eSport for alle børn der vil helt gratis, med frokost
og dygtige instruktører. Det er sommerens gave fra Støvring eSport til hele Rebild Kommunes børn og unge.
Støvring eSport har været så heldige, at Rebild Kommune har givet os endda en ret så stor pose penge som vi kan lave gratis eSport for.
Faktisk kan vi lave hele fire uger med gratis adgang til eSport på alle ugens hverdage fra kl. 10.00 til 15.00. Alle dage serveres der gratis frokost. Pengene kommer fra de i alt 200 mill. som folketinget har afsat til at lave sommer aktiviteter for børn og unge.
Man behøver IKKE at være medlem af Støvring eSport for at deltage. Det er et tilbud til alle børn og unge i Rebild kommune hvis de er mellem 6. og 17 år. Der vil være faste og dygtige instruktører tilknyttet alle aktiviteter. For der er nemlig tale om aktiviteter som strækker sig fra netop den helt seriøse træning og over til fredags hygge spillet. Vi startede op mandag den 6. juli og kører hele fire uger herefter til fredag den 31. juli.
Den første uge er allerede gennemført og formand Torsten Topbjerg udtaler i den forbindelse Vi var meget spændte på hvordan vores gratis tilbud ville blive modtaget. Ville der være nogle tilmeldte og ville man måske blive væk efter sin tilmelding, nu hvor det koster gratis? Vi er blevet helt overvældet over, at alle hold er fyldt op med ventelister endda. Ingen er blevet væk og vi har kun haft glade og tilfredse børn og unge som deltagere. Så det er så fantastisk dejligt som det overhovedet kan være
Hvis man medregner de to ugers Aktiv Ferie i uge 27 og 32, så har Støvring eSport hele seks ugers uafbrudt tilbud om eSport for kommunens børn og unge.
Så vidt vi ved, så er der ingen anden eSports forening i Danmark der kan matche os på det aktivitetsniveau. Vi kan også allerede nu se en fremgang i både medlemmer men ikke mindst nye frivillige i foreningen her i Støvring. Vi har også allerede planlagt vores aktiviteter og træning for de fleste aftner for hele efteråret. Vi har eSport i de fleste kendte spil og på rigtig mange niveauer så der er noget for enhver med interesse i eSport. siger Torsten Topbjerg.
Læs også: