Læserbrev: Fjorden dør – men vi kan stadig nå at redde den – Konkret plan for genopretning af Mariager Fjord

Mariager Fjord er et af Danmarks smukkeste naturområder, men også et af de mest pressede. I inderfjorden er vandet uklart, fiskene forsvundet, og store områder af fjordbunden er helt uden liv. Der er i dag så iltfattig, at selv muslingerne er væk. Fjorden klassificeres nu som værende i “meget ringe økologisk tilstand”.

Der er lys for enden af tunnelen. Den Grønne Trepart arbejder som bekendt på en plan for at udtage landbrugsjord og reducere udledningen af kvælstof fra landbruget, et historisk vigtigt skridt. Men vi kan ikke læne os tilbage og vente på, at de langsigtede aftaler redder fjorden. Der skal handles her og nu, hvis vi skal undgå, at endnu en generation vokser op uden liv i fjorden.

Derfor har jeg udarbejdet en detaljeret handleplan, som går væsentligt længere end den grønne trepart, som kan udføres sideløbende og som jeg håber at den nye kommunalbestyrelse vil bruge som grundlag for genopretning af livet i fjorden, uanset om jeg kommer til at sidde med som beslutningstager eller ej.

Kvælstof er fjordens største fjende. Omkring 70 procent af belastningen stammer fra landbruget, og derfor skal en målrettet indsats i oplandet til Mariager Fjord være førsteprioritet. Det handler blandt andet om at udtage de mest sårbare lavbundsjorde, etablere minivådområder, og skabe randzoner langs vandløb og fjordnære marker. Men også golfbaner og andre grønne arealer må tage ansvar og begrænse brugen af gødning og pesticider.

Kommunen bør samtidig arbejde tæt sammen med Landbrugsstyrelsen og lokale landmænd om en frivillig, men forpligtende model, hvor reduktion af udledning bliver belønnet økonomisk. Det kræver både lokalt engagement og national prioritering – og Mariager Fjord skal have status som et højt prioriteret indsatsområde under Den Grønne Trepart.

Men landbruget er kun én del af ligningen. Når kloaksystemer løber over under kraftige regnskyl, ender urenset spildevand direkte i fjorden. Vi har brug for en ambitiøs plan mod overløb – især i badevandszoner og Natura 2000-områder. Samtidig skal renseanlæggene opgraderes med et fjerde rensetrin, der kan fjerne PFAS, medicinrester og andre giftige stoffer, som i dag ender i vandmiljøet.

Regnvand er desværre ikke “rent vand” – det indeholder op til 20 gange så høje koncentrationer af PFAS som grundvand. PFAS, også kendt som ”evighedskemikaliet”, der ophober sig i alle levende organismer, fordi det ikke nedbrydes naturligt. Derfor bør vi tænke smartere: opsamle regnvand til husholdning og industri, i stedet for at lede det urenset ud i fjorden.

Slam, stenrev og ålegræs er de næste brikker i fjordens genoplivning. Fjordbunden er mange steder dækket af et tykt lag organisk slam, der frigiver kvælstof og fosfor om sommeren. Her skal vi lære af sørestaureringer andre steder i landet og undersøge, hvor det er muligt at fjerne eller belufte slammet. Samtidig skal ålegræs og stenrev genetableres som naturens egne renseanlæg – steder, hvor livet kan vende tilbage.

Endelig skal vi sikre åbenhed og samarbejde med etablering af et Mariagerfjord Miljøcenter kan samle kommune, forskere, erhverv og borgere i et fælles partnerskab, hvor data deles og beslutninger træffes på et solidt fagligt grundlag.

Hvis vi handler nu, kan fjorden begynde sin genoplivning allerede inden for få år.

Læs hele handleplanen her: https://drive.google.com/file/d/1w8HnEcfoKBqWOrw6Nd4GJ4f2rl8ubyNQ/view?usp=sharing

Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!

Relaterede Personer

Anette Jensen Smith