Nyheder
Fjorden Rundt vender tilbage!
Efter fire års pause er det populære motionscykelløb rundt om Mariagerfjord tilbage søndag den 18. august. Denne gang med start og mål ved Rosendal Idrætsforum i stedet for Hobro Idrætscenter.
Deltagerne kan vælge mellem tre ruter: den lange fjorden rundt på 100 km, den korte på 55 km og familieruten på 4,5 km. Starttiderne er henholdsvis kl. 10:00, 10:15 og 10:30. Priserne varierer afhængigt af ruten og tilmeldingstidspunktet, fra 20 kr. for familieruten til 200 kr. for 100 km ved eftertilmelding. Tilmelding kan ske online eller på dagen fra kl. 8:30, og det anbefales at bruge online-tilmeldingen via Sportstiming.
Praktiske informationer
Depoter på 55 km og 100 km med mad og energidrik
Omklædning fra kl. 08:30
Rundstykke, øl/sodavand, og to røde pølser med brød ved mål er inkluderet i tilmeldingen
Cykelhjelm er påkrævet
Ruterne er tydeligt markerede og tilgængelige på Garmin (se mere her)
Sikkerhed
Færdselsloven skal overholdes, og triudstyr og e-cykler som pace er ikke tilladt.
Kom og vær med til en spændende og hyggelig dag ved Mariagerfjord!