Arden og omegn
Flere generationer – ét klima
.AF Klaus Hansen Til gengæld er alle de nordjyske kommuner, undtagen Læsø, nu klimakommuner og har forpligtet sig til at mindske CO2 udslippet med 2% om året. På en miljømesse på Kulturstationen i Skørping søndag den 5.februar fra kl. 11 – 16, er der masser af ideer at hente i forhold til, hvordan man som […]
.
AF Klaus Hansen
Til gengæld er alle de nordjyske kommuner, undtagen Læsø, nu klimakommuner og har forpligtet sig til at mindske CO2 udslippet med 2% om året.
På en miljømesse på Kulturstationen i Skørping søndag den 5.februar fra kl. 11 – 16, er der masser af ideer at hente i forhold til, hvordan man som privatperson kan gøre noget godt for miljøet, uanset om man er barn, ung eller voksen.
Der er 20 stande med inspiration og ideer til handlemuligheder.
Som borger har man mulighed for at stemme på et parti, som varetager naturens og klimaets interesse bedst mulig, og som forbruger får man ret stor magt ved at købe de miljøvenlige produkter.
Det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvordan man gør det bedst mulig, men på denne messe er der masser af gode konkrete ideer samt mulighed for at få nogle gode snakke.
Susanne Zimmer, nordjysk folketingskandidat, der er arrangør af messen, håber at vi over tid vil købe færre overflødige forbrugsgoder og bevæge os væk fra køb-og-smid-væk kulturen, og vi bør sætte mere fokus på at købe de varer, som ikke belaster naturen. Selv er jeg for tiden meget optaget af affaldssortering, formindsket forbrug af plastik og permakultur.
Standene
Der vil fx være en stand med komposterbar papir, som kan erstatte husholdningsfilm, en stand med computerspil om affaldssortering for børn og unge, en stand omkring at skabe sig en bæredygtig garderobe, en stand om køb af FSC certificeret papir og trævarer, og hvad FSC faktisk betyder.
Der vil være ideer til, hvordan du selv på terrasse eller små jordstykker kan dyrke efter permakulturprincipper, eller tappe saft fra birketræer, og selvfølgelig vil der også være en café, hvor du kan spise økologiske mad, bl.a. fra Halkær Kro, og drikke økologisk øl, sodavand og andre drikke mens de mange gode indtryk fordøjes.
Der er mulighed for et par timer med ny viden, nye ideer og masser af hygge.