Flere hanekyllinger kan få værdi: Nyt AU-projekt vil ændre ægproduktionen

Når æg kommer på morgenbordet, følger der i dag et overset dilemma med i produktionen: Hvert år aflives millioner af daggamle hanekyllinger i den europæiske ægproduktion, fordi hanekyllinger fra de meget specialiserede æglæggerracer vokser for langsomt og ikke har et tilstrækkeligt vækstpotentiale til at blive til kød. Det gælder både i konventionel og økologisk produktion.

Nu skal et nyt forskningsprojekt med deltagelse af Aarhus Universitet undersøge, om såkaldte dual-purpose fjerkræ kan blive en mere etisk og miljømæssigt bæredygtig vej frem – hvor både høner og haner giver værdi i form af æg, kød og nye produkter.

Et lokalt forskningsprojekt med stor betydning for forbrugere og producenter

Med støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) arbejder forskere fra Aarhus Universitet sammen med virksomheder og fjerkræproducenter i projektet HOPeS – Holistisk fjerkræproduktion til forbedring af bæredygtighed, velfærd og produktdiversitet.

Her undersøger forskerne dual-purpose-racer, hvor begge køn kan indgå aktivt i produktionen, så man ikke behøver at aflive halvdelen af de kyllinger, der klækkes.

Seniorforsker Sanna Steenfeldt fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab forklarer baggrunden sådan:

“Hvis vi kigger på den ægproduktion, der er i dag, bruger man meget effektive æglæggerracer, der er selekteret til en høj ægproduktion og god foderudnyttelse. Det giver mening for producenterne. Men hanekyllingerne har ikke noget stort vækstpotentiale, der gør, at de kan bruges til kødproduktion, og derfor aflives de som daggamle,”

“Et oplagt match” i økologien

Ifølge forskerne passer dual-purpose-racer særligt godt ind i økologien, hvor dyrene lever længere og har adgang til udearealer. Det giver plads til naturlig adfærd som at udforske og fouragere – og det kan også påvirke både trivsel og det endelige kødprodukt.

Sanna Steenfeldt peger på, at hanekyllingerne i de rette rammer udvikler sig anderledes end hurtigvoksende slagtekyllinger:

“I økologien er der krav om langsommere vækst og adgang til udearealer. Når dual-purpose-hanekyllinger får gode forhold, ser vi, at de er utrolig aktive og fouragerer meget. De trives og de vokser i deres eget tempo, og det giver et helt andet dyr og et andet kødprodukt end i de hurtigvoksende linjer,” siger Sanna Steenfeldt.

Den øgede aktivitet sætter sig også i slagtekroppen, fortæller hun:

“De har længere ben, en anden kropsform og mere kød på lårene, der fremstår mere mørkt end traditionelle og mere hurtigvoksende kyllinger. Det er ikke en fasan, men aktiviteten og udearealet sætter sit tydelige præg på strukturen. Det giver produkter, som potentielt kan være spændende for restauranter og forbrugere,” fortæller hun.

Robusthed og lav dødelighed i forsøgene

Forskerne har i deres forsøg set flere styrker ved dual-purpose-racerne, især robusthed i økologiske produktionsmiljøer, hvor dyr skal kunne håndtere udendørs forhold og skiftende vejr.

Sanna Steenfeldt fremhæver et konkret resultat:

”Dødeligheden har været virkelig lav i vores forsøg. Og det er jo helt fantastisk, når man taler økologi og dyr, der skal kunne klare skiftende vejr og udendørs forhold,” fortæller Sanna Steenfeldt.

Samtidig undersøger projektet også rede-adfærd og risiko for fjerpilning og brystbensproblemer – vigtige indikatorer for velfærd i ægproduktion – og her forventes HOPeS at bidrage med ny viden.

Klima og bæredygtighed: Dokumentation skal på bordet

Dual-purpose nævnes ofte som en etisk løsning, men forskerne peger på, at den videnskabelige dokumentation for miljøeffekterne hidtil har været begrænset. Derfor indsamles der i HOPeS omfattende data om blandt andet produktivitet, foderudnyttelse, proteinniveauer og næringsstofudskillelse, og der gennemføres livscyklusanalyser (LCA).

Formålet er at afklare, om dual-purpose reelt giver lavere samlet klima- og miljøbelastning – eller om ressourceforbruget blot flytter sig til andre dele af produktionen.

Advarsel mod hurtige forbud uden alternativer

I både Tyskland og Frankrig har man allerede forbudt aflivning af hanekyllinger, og flere lande overvejer samme retning. Men Sanna Steenfeldt advarer mod at handle hurtigt uden at have en løsning klar:

”Hvis vi handler forhastet og bare forbyder aflivning uden at have et alternativ på plads, kan det føre til værre løsninger. I nogle lande opdrætter man nu hanekyllinger fra æglæggerracer under uacceptable forhold og frembringer et produkt, der ikke kan sælges til forbrugere, og som måske alligevel bliver brugt som dyrefoder i sidste ende. Er det bedre at leve en kummerlig tilværelse end at blive aflivet fra start? Vi skal sikre, at løsningen faktisk er bedre og klar til at blive udrullet.”

Hun understreger samtidig, at omstillingen kræver, at hele værdikæden kan følge med – fra avl og producenter til aftagere og forbrugere:

”Det er en hønen-og-ægget-problematik: Hvis fjerkræproducenterne ikke kan garanteres en sikker leverance af daggamle dual-purpose kyllinger, vil interessen falde. Og hvis der ikke er aftagere, så vil avlsselskaberne ikke opskalere. Derfor tager det tid, og derfor skal vi begynde i det små med de interesserede økologiske producenter og bygge op derfra.”

Forbrugerne skal kende problemet – og betale lidt mere

En central udfordring er økonomien: Dual-purpose dyr er mindre effektive, og en omlægning vil kræve, at produkterne kan sælges til en højere pris.

Sanna Steenfeldt peger på, at det også handler om oplysning:

”Jeg tror ikke, der er nogen i branchen, der synes, det er en god idé at aflive de her hanekyllinger. Men forbrugerne kender ikke problematikken, og de skal være villige til at betale lidt mere for produkterne i sidste ende, hvis vi for alvor skal ændre noget.”

Derfor samarbejder projektet også med restauranter og forbrugere, der får mulighed for at smage og vurdere produkterne. Samtidig vil en økologisk ægproducent og en økologisk slagtekyllingeproducent samarbejde om at teste en dual-purpose-race i praksis.

Projektet løber frem til ultimo 2027, og resultaterne vil løbende blive formidlet.

Fakta: Hvad er dual-purpose?

Dual-purposeracer er fjerkræ, hvor begge køn har en rolle i produktionen:

• Høner: Lægger æg og kan efter endt æglægning anvendes til kødproduktion ligesom hanekyllingerne. Denne praksis anvendes ikke med effektive æglæggerracer.
• Haner: Opdrættes til kødproduktion.

I dag aflives hanekyllinger fra de mere effektive æglæggerracer, fordi de vokser for langsomt til at anvendes som slagtekyllinger. Dual-purpose kan derfor reducere både ressourcespild og etiske dilemmaer og skabe en mere helhedsorienteret produktion.