Alarm 112

Flere indbrud og indbrudsforsøg i Hvilsom

De seneste dage har der været flere indbrud og forsøg på indbrud i Hvilsom-området. Noget tyder på, flere af dem kunne være begået af samme person eller personer. Det oplyser Politikommissær Jørn Kresten Nielsen fra Himmerlands Politi i Hobro og uddyber: – Torsdag eftermiddag var der indbrud i et værksted på Søhalevej i Hvilsom. Her […]

Flere indbrud og indbrudsforsøg i Hvilsom
Af Redaktion 18. marts 2024

De seneste dage har der været flere indbrud og forsøg på indbrud i Hvilsom-området. Noget tyder på, flere af dem kunne være begået af samme person eller personer. Det oplyser Politikommissær Jørn Kresten Nielsen fra Himmerlands Politi i Hobro og uddyber:

– Torsdag eftermiddag var der indbrud i et værksted på Søhalevej i Hvilsom. Her blev et vindue brudt op, hvorefter man har rodet værkstedet igennem. Fra stedet er der stjålet diverse værktøj såsom rundsav, excentersliber, betonslibere, boremaskiner og nivelleringsapparat.

Mellem torsdag eftermiddag og fredag morgen var den gal ved et maskinhus på Hannerupvej ligeledes i Hvilsom:

– Her blev døren forsøgt opbrudt. Der kunne ses opbrudsmærker, men tyvene har ikke formået at komme ind.

Det stoppede dog ikke der. Fredag nat kl. 02.58 blev en beboer på Hvilsom Hedevej vækket af noget mistænkeligt:

– Forurettet blev vækket og stod op kl. 02.58. Her kunne vedkommende se to personer flygte fra stedet men desværre uden nærmere beskrivelse. Der havde været indbrud i udhuset, hvorfra der også var stjålet en del værktøj. Her var det effekter som skruetrækkere, gasflaske, gasbrænder, bajonetsav, boremaskiner og en del andet alt sammen af mærket Makita.

Hvis nogen har set eller hørt noget mistænkeligt i forbindelse med hændelserne i Hvilsom, hører politiet gerne om det på telefon 114.

Endnu et dieseltyveri – Denne gang fra en lastbil på Gettrupvej

Læs også: Endnu et dieseltyveri – Denne gang fra en lastbil på Gettrupvej

Spirituspåvirket mand på elløbehjul ramte bil i Hobro – anholdt af politiet

Læs også: Spirituspåvirket mand på elløbehjul ramte bil i Hobro – anholdt af politiet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev