Flere SOSU-elever vælger Mariagerfjord Kommune

7. september 2021
Flere SOSU-elever vælger Mariagerfjord Kommune
Screenshot

Flere SOSU-elever vælger Mariagerfjord Kommune

Af Klaus Hansen

Udvalget for Sundhed og Omsorg har ønsket en orientering om status på indsatserne for SOSU-elever i Mariagerfjord Kommune og det fik de på udvalgsmødet i sidste uge.

Vi har i Udvalget for Sundhed og Omsorg haft elever i velfærdssektoren i fokus de seneste par år og kan nu glæde os over, at kurven er knækket og at der er rekrutteret flere elever samt, at vi er blevet meget bedre til at fastholde medarbejdere på vore mange arbejdspladser. Det er rigtig positivt, at de tiltag der igangsættes virker. Det vil kan være med til at sikre, at vi i Mariagerfjord kommune har de nødvendige hænder i fremtiden, fortæller Udvalgsformand Jan Andersen.

SOSU elever kan i dag tage grundforløb 1 og 2 på SOSU Nords lokalafdeling i Hobro. Derudover er det vedtaget, at der i en to-årig forsøgsperiode er ansat to mentorer, som skal understøtte både elever og praktikvejledere, særligt i forbindelse med overgangen mellem skole- og praktikophold.
Elevtallet er steget fra 95 elever i 2018 til 170 elever ansat pr. 12. august 2021.