Flere steder for de unge

24. november 2021
Flere steder for de unge

Flere steder for de unge!

Af Lærke Antonie Ory Andersen, skoleelev i 7.klasse på Hadsund skole

De unge mennesker begynder at sidde meget mere inde på deres værelse med lukkede døre og vinduer. Det kan være fordi at de ikke ved hvor de skal tage hen og hænge ud.

Jeg oplever tit, når jeg er sammen med mine venner/ veninder, at der ikke er steder vi kan være og hygge os, uden at det er et meget offentligt sted eller at der er risiko for at det forstyrrer nogen.

Altså, vi mangler et sted der er forbeholdt til os.

Jeg har spurgt i min klasse, hvor de tilbringer deres tid med deres venner. De siger bl.a. at de bruger tid i byen, på stadion, hjemme og på skolen. Jeg mener, at det er et problem, da det alle er offentlige steder, hvor de kan forstyrre dem omkring dem. Hvis der blev brugt penge på at lave et område til dem i stedet, hvor det var forbeholdt dem, så vil deres larm måske ikke forstyrre så mange mennesker omkring dem. Det kan også være med til, at vi møder andre og får nye venskaber. Det kan også være at der bliver sat flere bænke op rundt omkring i byen.

Der er nok nogen, der vil være uenige og sige at vi alligevel bare sidder foran en skærm derhjemme og snakker over en computer, i stedet for at være sammen i virkeligheden. Det gør vi måske også, men det er bl.a. fordi, at der ikke er steder vi bare kan være os selv. Så kan vi gå en tur og snakke, men det er ikke det samme som at være sammen med vores klasse. Hvis der var sådan et sted, var der mulighed for, at man/vi bare kunne gå derned og så kan det være der er andre, vi kan snakke med eller vi kan aftale med vores venner, at vi mødes der og måske køber en pizza eller noget og sidder og hygger med.

Jeg synes, der skal laves et sted til os, hvor vi ikke forstyrrer mennesker omkring os og der er mulighed for, at vi kan møde andre mennesker og få nye venskaber.

Men det kræver, at der er nogen, der tager det op og gør noget ved det i stedet for at tænke det kan godt vente lidt, der er vigtigere ting end det. For det er en vigtig del af vores hverdag.