Af Klaus Hansen
Begraves på kirkegården, brændes, spredes over havet eller stedes til hvile i skoven? Mulighederne for hvad der skal ske med os, når vi dør, er blevet flere, og flere er begyndt at tage stilling. Det mærkes på Havnø Skovbegravelsesplads.
Der er kommet nye begravelsesformer til de senere år, hvor askespredning og skovbegravelse er steget i popularitet blandt danskerne. Siden 2005 er askespredning over havet blevet muligt uden særlig tilladelse, og siden 2014 har skovbegravelser også været en mulighed. Antallet af askespredninger er steget med 60 procent siden 2015, mens der er fire gange så mange, der har erhvervet sig eller reserveret en plads til urnenedsættelse i skoven i løbet af det seneste år end året før.
I efteråret 2020 åbnede Havnø Skovbegravelsesplads, og siden åbningen er der blevet reserveret og købt 135 urnepladser i skoven.
Interessen for at blive urnebegravet i skoven er kun vokset, siden vi åbnede. For mange handler det om den ro og skønhed, der er i naturen herude, siger Malthe Blou, der sammen med Manon Lüttichau Blou driver godset og skovbegravelsespladsen.
De senere år har vi haft mange besøgende i skoven, der bare har været ude for at gå tur. Det er jo blevet rigtig populært under corona. Det har temmelig sikkert også fået flere til at fatte interesse for, at netop skoven her skal være deres sidste hvilested, tilføjer Malthe Blou.
Flere vælger digitalt
I 2021 gik brancheforeningen Danske Bedemænd i luften med en digital løsning, hvor man kan notere sine ønsker i forbindelse med døden, og det er blevet taget godt imod.
Der er flere og flere danskere, der bruger muligheden, efterhånden som det går op for dem, at det er en sikker digital løsning, hvor man kan logge ind og tilpasse sine ønsker løbende. Der var en øget efterspørgsel i 2021, hvor COVID-19 var på sit højeste, og der var megen fokus på, at sygdommen kunne medføre døden. Det er dog fladet ud igen sidenhen, siger branchedirektør for foreningen Danske Bedemænd, Ole Roed Jakobsen og tilføjer:
Vi opfordrer til, at man tager stilling, inden det er for sent. Det er en klar lettelse for de efterladte, som dermed ikke skal gætte sig til, hvad far eller mor egentlig gerne ville både i forhold til om de ville begraves eller bisættes, og om der skal være en kirkelig handling eller ej.
