Alarm 112

Flere tilfælde af dag-indbrud i Mariagerfjord

Lige for tiden foregår der en del indbrud i dagtimerne i politikredsen. Hen over weekenden har der været flere eksempler på netop dette.

Flere tilfælde af dag-indbrud i Mariagerfjord
Af Redaktion 17. juni 2024

Det oplyser politiassistent Hans Henrik Sørensen fra Sagscenteret i Hobro og uddyber:

– Første tilfælde foregik lørdag den 15. juni mellem kl. 12.55 og 14.20 på en beboelse på Hannerupskovvej ved Hobro. Her er man kommet ind ved at bryde indgangsdøren op. Der er fra stedet stjålet playstation og smykker.

Søndag var den gal igen flere gange. Første gang ved Hadsund:

– Mellem kl. 8.15 og 18 har ukendte gerningspersoner brudt et vindue op ind til en beboelse på Hedegårdsvej ved Hadsund. Herefter har der været færden i huset. Det er ikke endeligt opgjort endnu, men der er i hvert fald stjålet to smykkeskrin og en jagtkikkert.

Også søndag var det galt på Teglbakkevej i Skelund, fortæller Hans Henrik Sørensen:

– Her har man mellem kl. 9.30 og 17.30 knust en rude ind til beboelsen og kommet ind den vej. Herfra er der stjålet smykker og kontanter.

Har du set noget i forbindelse med hændelserne, hører politiet gerne fra dig på telefon 1-1-4.

/døgnrapporten/

Traktortyveri i Hobro: Ford 4000 veterantraktor forsvundet fra landejendom

Læs også: Traktortyveri i Hobro: Ford 4000 veterantraktor forsvundet fra landejendom

Falske bankebude på spil igen i Mariagerfjord Kommune

Læs også: Falske bankebude på spil igen i Mariagerfjord Kommune

Tilmeld dig vores nyhedsbrev