Flere unge står uden job og uddannelse i Mariagerfjord: Udviklingen går den forkerte vej

Udviklingen går i den forkerte retning for unge uden job og uddannelse i Mariagerfjord Kommune.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der er offentliggjort lørdag den 31. oktober 2026, viser, at 330 unge mellem 15 og 24 år i Mariagerfjord Kommune står uden job og uddannelse.

Det svarer til 8,1 procent af kommunens unge i aldersgruppen.

Samtidig er antallet steget med 27,2 procent fra 2016 til 2025. Dermed er Mariagerfjord blandt de kommuner, hvor udviklingen går i den modsatte retning af det politiske mål.

Politisk målsætning er langt fra opfyldt

I 2017 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om at halvere andelen af unge uden job og uddannelse frem mod 2030 sammenlignet med 2016.

Som et første skridt skulle antallet være reduceret med 20 procent i 2025.

Det mål er ikke blevet nået i Mariagerfjord Kommune, hvor antallet i stedet er vokset med mere end en fjerdedel.

På landsplan er delmålet heller ikke blevet indfriet. I 74 kommuner er antallet af unge uden job og uddannelse ikke faldet med de ønskede 20 procent.

Store forskelle mellem nabokommunerne

Mariagerfjord skiller sig ud i sammenligningen med flere af de omkringliggende kommuner.

I Randers Kommune er antallet af unge uden job og uddannelse faldet med 7,2 procent siden 2016, mens Viborg Kommune har oplevet et fald på 14 procent.

Rebild Kommune har derimod nået det politiske delmål med et fald på 22,9 procent.

I Vesthimmerlands Kommune er antallet steget med 14 procent, mens Aalborg Kommune har haft en mindre stigning på 0,6 procent.

Mariagerfjord har dermed den største procentvise stigning blandt de seks sammenlignede kommuner.

Når man ser på andelen af unge uden job og uddannelse i 2025, ligger Vesthimmerlands Kommune dog højere end Mariagerfjord med henholdsvis 9,1 og 8,1 procent.

Unge bliver i hjemkommunen

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der flere forklaringer på de geografiske forskelle.

Analysen peger blandt andet på, at unges flyttemønstre har betydning for, hvor mange der står uden job og uddannelse i de enkelte kommuner.

Mange unge flytter til større byer for at studere, mens unge med behov for ekstra støtte i højere grad bliver boende i deres hjemkommune.

”Mange unge flytter til de store byer for at studere, og dem, der gør det, kan i høj grad klare sig selv. Omvendt bliver unge med behov for en ekstra hånd i højere grad i den kommune, de er vokset op i. Det forstærker forskellene mellem land og by,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Kommunerne spiller en vigtig rolle

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremhæver, at kommunerne har mulighed for at hjælpe flere unge videre mod uddannelse og beskæftigelse.

Det kan blandt andet ske gennem den kommunale ungeindsats, den forberedende grunduddannelse (FGU) og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

”Når det er sagt spiller kommunerne en vigtig rolle for gruppen af unge uden job og uddannelse, der af forskellige årsager risikerer at blive efterladt på perronen. Vi ved, at kommunerne virkelig kan rykke noget med investeringer i de rette indsatser,” siger Troels Lund Jensen.

Han peger samtidig på, at kommunernes økonomiske vilkår er forskellige.

”Kommuner arbejder under forskellige vilkår, og kommunerne med mange unge uden job og uddannelse er typisk også presset på andre områder i deres budget. Det gør det sværere at investere i løsninger, der kan give de unge en god indgang til uddannelse eller arbejdsmarkedet,” siger Troels Lund Jensen.

Efterlyser politiske investeringer

Troels Lund Jensen mener, at ansvaret for at nå målsætningen ikke alene ligger hos kommunerne.

”Først og fremmest bærer landspolitikerne et kæmpe ansvar for at nå det mål, som de selv satte for snart et årti siden. Det kræver investeringer i indsatser og uddannelser målrettet de her unge, hvis 2030-målet skal nås. Alligevel er det nye regeringsgrundlag blottet for sådanne investeringer,” siger Troels Lund Jensen.

Han fremhæver også FGU som et redskab, der kan hjælpe flere unge videre.

”Vi ved, at den forberedende grunduddannelse er et relativt effektivt redskab til at rykke unge fra kanten til uddannelse og beskæftigelse. Men der er meget stor forskel på, hvor meget kommunerne visiterer de unge til FGU’en,” siger Troels Lund Jensen.

Over 43.000 unge på landsplan

På landsplan står omkring 43.400 unge mellem 15 og 24 år uden job og uddannelse. Det svarer til 6,4 procent af alle unge i aldersgruppen.

Mariagerfjord ligger dermed 1,7 procentpoint over landsgennemsnittet.

Analysen viser også, at næsten alle land-, oplands- og provinskommuner har en større koncentration af unge uden job og uddannelse som følge af unges flyttemønstre.

Med fem år tilbage til 2030 er der således fortsat et betydeligt stykke vej til den nationale målsætning om at halvere andelen af unge uden job og uddannelse.

Tallene bygger på registerdata fra Danmarks Statistik og er analyseret af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.