Af Carina Kondrup
Så blev årets første junior fun tour skudt i gang. 1. stop i år var i Vallensbæk som havde glædet sig til at tage i mod alle børn og familier. Hele 15 løbere deltog og 3 af dem fra Als Odde Vandskiklub.
Laurits, Johannes og Oscar har glædet sig helt vildt til at komme afsted og mødes med vandski kammeraterne og til at komme på søen.
Drengene klarede sig alt i alt rigtig flot, der var personlig udvikling til dem alle tre og bl.a. meget flot oprykning for Johannes vedkommende til slalom A, det er stærkt stået. Der blev lavet flere PB (personlig bedste) af drengene, så en fantastisk weekend også på det sportslige plan.
Weekenden på søen var udfordret af det meget blæsende vejr, men alle løbere kæmpede sig igennem runderne trods alt. Storm og blæst kunne ikke slå humøret ud og der blev hygget på kryds og tværs og nydt lækkerier som slushice og candyfloss ved søen som Vallensbæk vandskiklub havde sørget for.
En helt fantastisk weekend i Vallensbæk og allerede nu glæder børnene sig til næste stop på touren som er i naboklubben Aalborg sidst i juni. Den bedste måde at skyde sommerferien i gang hvis man spørger dem.