Mariagerfjord og omegn

Fodboldafslutning i Hadsund Boldklub

Fodboldafslutning i Hadsund Boldklub
Redaktion
Af Redaktion 6. november 2013

.
Af Mai-Britt Falk Byrgesen, Formand

Fredag den 1. november blev der i Hadsund Hallerne traditionen tro afholdt Fodboldafslutning for Børne- og Ungdomsafdelingen i Hadsund Boldklub.
De 600 fremmødte spillere, trænere, ledere, forældre og søskende dannede en imponerende ramme om festen, der bød på spillernes fælles indmarch, mange prisuddelinger, fælles spisning, hoppeborg og stort børnediskotek.

Fodboldsæsonen 2013 har igen i år været fantastisk for Hadsund Boldklubs Børne- og Ungdomsafdeling set med sportslige briller.
Hadsund Boldklub har stadig en af Nord- og Østjyllands bedste ungdomsafdelinger i forhold til klubbens størrelse og har nu også fået opbygget en solid pigeafdeling, som stadig er i kraftig vækst pga. en flok meget engagerede TrænerTeams i pigeafdelingen. Hadsund Boldklub har indfriet sæsonmålet da det er lykkedes at fastholde sine mange børne- og ungdomsspillere og de 65 tilknyttede trænere.

Sportslige resultater
Fodboldsæsonen 2013 har i år givet rigtig mange flotte 2. pladser. Kredsmestre i forårssæsonen i DBU blev U11 Drenge A årgang 2003 og i DGI U9 Drenge årgang 2005.
Kredsmestre i efterårssæsonen i DBU blev U17 Drenge B1, U11 Drenge A årgang 2003, U15 Piger C årgang 1999 og 2000 og i DGI U9 Drenge årgang 2005.
Kredsmestre i indendørssæsonen 2012/2013 i DBU U12 Drenge A årgang 2001 og i DGI U9 Drenge årgang 2005.
U8 Drenge årgang 2005 vandt sølv ved Jysk/Fynsk Mesterskab. U9 Piger årgang 2004 vandt sølv ved Jysk/Fynsk Mesterskab.
U12 Drenge årgang 2002 genvandt sine 2 Jysk/Fynske Mesterskaber i både indendørs og udendørs. Årgangen har nu hjemført i alt 6 Jysk/Fynske Mesterskaber og 1 Landsmesterskab.
U11 Drenge årgang 2002 vandt i foråret sølvmedalje til Nørhalne Elite Cup 2013. U13 Drenge årgang 2001 har i foråret spillet med i landets bedste række.
U14 Drenge årgang 1999 vandt Bronzemedalje ved Nordjyske Mesterskaber i indendørs i DBU. U15 Drenge årgang 1999 forblev for 4. år i træk i mesterrække 2.
U15 Drenge årgang 1998 blev nr. 2 i Mesterrække 2 i foråret. Det var 2. gang. Det blev ligeledes til 5 topplaceringer her i efteråret: 1 stk. 3. plads til U13 Piger C. 4 stk. 2. pladser til U13 Drenge B, U17 Drenge A, U17 Drenge B2 og U19 Drenge B her i efteråret.

Der blev uddelt store roser og tak til de personer, som har gennem sæsonen har hjulpet til under klubbens faste løbende aktiviteter, herunder Nilfisk Alto Cup, Standerhejsninger, SparNord Cup, Norgesbesøget, Træner-/Lederfesten, Fodboldafslutningerne og omdeling af HB´s Julekalender.

Stor ros og tak til målmandstrænerne John og Rino Frandsen som har gennemført en stærk og seriøst træning i gennem hele sæsonen, hvilket har hævet niveauet på klubbens målmænd utroligt meget.
Lige så stor ros og tak til Karsten Elkjær, som for andet år i træk har sørget for at der er blevet startet et U6 Drenge hold op. Klubben vigtigste hold.
Stor tak til Søren Hjelm Hansen for hans vilje og engagement i forbindelse med opstart af et hold i U19 Drenge, med efterfølgende stor hjælp til seniorafdelingens 1. hold.
og selvfølgelig en stor tak til alle Fodboldafdelingens dygtige cheftrænere, trænere og holdledere, som danner grundlaget for Fodboldafdelingens succes.

Følgende Priser blev uddelt
Årets Træner-/Leder, med tilhørende SparNord Pris, blev tildelt Jesper Overgaard for hans engagement på egne hold og i f. m. Fodboldafdelingens Aktiviteter. SpareKassen Hobro Prisen gik til Heine Kristensen for hans særlige indsats på det sociale område i klubben. Årets TrænerTeam blev U9/U10 Pigernes trænere Cheftræner Alex Skov, Peter Rosenkilde, Ditte Lahn Jacobsen, Bent Pedersen og Brian Mark.
Årets HB Dreng blev Frederik Hackenberg Andersen, Årets HB Pige blev Camilla Rank Sejersen og Årets Holdpræstation gik til U11 Drenge årgang 2002 for deres sølvmedalje i foråret ved Nørhalne Elite Cup 2013.
Desuden modtog Jan Rank Pedersen DBU Jyllands Sølvnål.

Stort foto: Årets Træner-/Leder Jesper Overgaard får overrakt SparNord Prisen på 2000 kr. af Pia Kjær Larsen fra SparNord Hadsund.

Lille foto: Sparekassen Hobro Prisen gik til Heine Kristensen for hans indsats for at styrke Fodboldafdelingen på det sociale område.

Med venlig hilsen
Mai-Britt Falk Byrgesen
Formand
Hadsund Boldklub Fodbold

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler