Fodboldspiller på holdet hos home Hobro – Mariagerfjord

16. maj 2017
Fodboldspiller på holdet hos home Hobro – Mariagerfjord

.
Af Klaus Hansen

Home Hobro – Mariagerfjord med en dynamiske duo i front har i en periode kørt boligerne rundt som en effektiv trio. Ejendomsmægler Henrik Moesgaard Ramm og trainee Casper Kajgaard har i foråret haft en tredje spiller på banen, nemlig Sebastian Andersen fra 1. divisionsklubben Hobro IK.

Sebastian har i tre måneder været helt tæt på den alsidige hverdag hos en ejendomsmægler ved møder med både købere og sælgere. Og ikke mindst har han fået et indblik i den detaljeviden, det kræver, og det store ansvar som følger med jobbet som ejendomsmægler.

På egen krop
Jeg var meget spændt på at opleve på egen krop, hvordan de forskellige mekanismer fungerer i mæglerbranchen. Det blev i den grad realiseret for mig, da jeg oplevede alle aspekter af jobbet, siger den 27-årige fodboldspiller Sebastian Andersen.

Faktisk er praktikopholdet hans første rigtige job uden for banen.
Jeg føler mig utrolig privilegeret, og jeg er meget taknemmelig for, at Henrik ville tage mig under vingerne, siger han.

Indehaver Henrik Moesgaard Ramm fra home Hobro – Mariagerfjord har ligeledes været glad for samarbejdet.
Det er altid dejligt, når der kommer en ind fra sidelinjen. Sebastian er spørgelysten, og han ønsker og brænder for at lære noget nyt, siger mæglertræneren.

Fodbold-frokost
Og så har der også været den fælles passion for fodbold at tale om over frokosten.
Jeg har fået indsigt i en ung fodboldspillers hverdag, og hvad der kræves af motivation og energi og hvor meget der skal indtages for at holde batterierne helt i top, siger ejendomsmægleren med et smil.

I en travl fodbold-hverdag blev det ikke altid til 20 timer om ugen i homes forretning i Østergade, men Sebastians figtervilje som også kendes fra banen betyder, at de begge står tilbage med en oplevelse af, at praktikopholdet lykkedes.

Jeg stiller mig klar igen hvis der endnu engang skulle komme en kontakt fra den lokale fodboldstolthed. Det har været su, su, super, siger Henrik.

Sebastian fremhæver samarbejdet mellem erhvervsliv, sponsorer og klubben som vigtigt.
Der er kompetencer, som kan benyttes på tværs af brancherne, og det er fedt, at denne forbindelse kunne hjælpe mig med at færdiggøre min uddannelse, siger fodboldspilleren, der nu er ved at skrive speciale på finansøkonom-studiet, mens fodboldsæsonen går på held.

Efter fodbolden
Hobro IK ligger i skrivende stund med to spillerunder tilbage helt i top. Som opholdet hos home var det
Det har været lærerigt for mig at få udvidet min horisont og se, hvad der venter mig efter min fodboldkarriere, siger Sebastian Andersen.

Praktikopholdet er kommet i stand via samarbejdet Job4Player, hvor elitesportsudøvere får lejlighed til at prøve kræfter i erhvervslivet.

Hobro og omegn

Se flere artikler