Født det herrens år – 1864

23. november 2015

Læs den spændende og lokale historie her:

.
Fjordavisen.nu har modtaget en historie fra det virkelige liv fra Jørn Johansen, som skriver om sin farfar Harald Viggo Johansen.

Mens han boede i Hobro fra 1892 til 1920 gjorde han sig meget bemærket ved at få kongChristian d. 10. til at gøre Ejer Bavnehøj offentlig.

Han var den yngste af 3 søskende. Alle født i Ringsted af en skomager famillie.
Broderen blev i en tidlig alder murermester i Ringsted og søsteren Kristofine Jacobine flyttede til Hobro.
Men Harald Viggo Johansen den yngste skulle være skolelærer.
Den dreng har et godt hoved havde faderen sagt, og sådan blev det.
H.V.Johansen tog sin lærer eksamen på Jonstrup Seminarium på Sjælland i 1885.
Han tager også tillægseksamen i Engelsk og Tysk.

Efter flere jobs som lærer på Sjælland ,Flytter han over til sin søster i Hobro, og Starter på Søndergade skole som lærer i 1889.
Dette er imidlertid ikke nok for den unge H.V Johansen. For i 1892 begynder han også som organist i Hobro kirke. Det musikalske havde han fra sin tid på Jonstrup Seminarium.
Kun 28 år gammel køber han Villa Solborg i Hobro. Den store Villa ligger højt og meget tæt på den kirke han spillede i om søndagen.
I 1892 må en pris på 5.500 kr. ha været mange penge. Men kælderen var lejet ud, og H.V.Johansen flytter ind i stuen.
Som 32 årig gifter han sig med en pige som er 22 år, nemlig Christiane Lambæk. Der står skrevet ,at hun er uægte barn af Ane Rasmussen.

Men det bliver ikke Hobro, skolen og kirken der bliver hans kald.

Et stort vendepunkt i hans liv
En dag tager han toget til skanderborg ,for nu vil han se Danmarks højeste punkt,som han havde fortalt om i sin skoleklasse.
Det var en fantastisk sommerdag i 1916 og togturen må have været dejlig.
Men de omkring liggende jorde på Ejer Bavnehøj er ejet af bønderne ,som har deres køer til at gå rundt og græsse. .
Flere steder møder H.V. Johansen skilte med ordrene ADGANG FORBUDT.
Dette stopper ikke H.V. og han indrykker et læserbrev i Midtjyllands avis for at samle folk og danne et aktieselskab.
Det lykkedes og man køber de jorde som tilhørte bønderne .
På den måde kunne Ejer bavnehøj betrædes frit og blive offentlig..

Tiden med dette arbejde tager imidlertid en hel del af H.V.Johansens tid.
Dette arbejde, som han brænder så meget for, kommer til at koste ham jobbet som Lærer på Søndergade skole og han bliver afskediget fra skolen efter skolelovens § 18.
Vi er nu i året 1920 og det ser ud til at det bliver et skæbnesvangert år for læreren og organisten .
Han sælger sin villa ,bliver skilt og tager sin afsked som organist i Hobro kirke.

Hans næste bopæl bliver i Padborg, så langt væk fra Hobro, som han næsten kunne komme..
Men Ejer Bavnehøj ligger stadig i hans tanker og han er initiativtager til at få Kongen til at komme på Ejer Bavnehøj.
Sammen med formanden for Ejer Bavnehøj Poul Andersen ,rejser de over til Kong Christian d.10.
I mødet med kongen skulle H.V. Johansen have sagt: De må som landets højeste mand interessere dem for landets højeste punkt.
Dette må have tiltalt kongen, for torsdag d. 8. september kl.15 1921 kommer kongen ledsaget af Dronning Alexandrine.
Det siges at der mødte 8.000 mennesker op på Ejer Bavnehøj den dag.

Tiden i Padborg bliver svær for Harald Viggo Johansen, som er startet som vekselerer.
Forretningen går ikke så godt . Men han formår at købe et hus og blive gift igen..
Og i en alder af 64 år bliver han far til en søn ,som får navnet Harald.
Moderen er kun 34 år da hun føder sin søn.
Vi 4 søskende kan nu være glade og stolte over hvad vores farfar satte gang i.
Vores egen far er død og fortalte aldrig om sin fars bedrifter, og jeg må sige, at jeg kan takke Ejer Bavnehøjs venner og formand Viggo Rasmussen, for noget af det jeg ved i dag.
Efter min egen far Harald Johansen døde , arvede jeg 2 billeder og en dødsattest af min farfar og det har været en fantastisk rejse, at finde frem til det jeg ved i dag.
Vi 4 børnebørn er nu alle omkring de 60 år i dag- og året 2016 bliver lidt specielt for os alle. For så er det 100 år siden vores farfar Harald Viggo Johansen tog de første og meget afgørende skridt på Ejer Bavnehøj.
Dette vil vi naturligvis , hans efterkommere, markere ved at besøge Ejer bavnehøj en sommerdag i 2016.

PS: Villa Solborg eksisterer i bedste velgående i dag, og kan ses på Solborgvej 9.