AF Klaus Hansen
Hos Det Danske Spejderkorps i Støvring er man vant til, at spejderne hjælper hinanden, hvis der er noget som kræver et stykke plaster eller måske lidt mere hjælp. Oftest så er det de større spejdere, der hjælper de mindre, men hvorfor ikke lære førstehjælp, når man starter som familie-spejder.
Familiespejderne (3-6 år) havde derfor på deres program “Trøstermærket”, som deres førstehjælpsmærke hedder. At give viden til 10 familiespejdere, der alle har noget spændende at fortælle, og som samtidig lige skal se på noget af de kreative ting, der også blev lavet, kan være en udfordring, men heldigvis er spejderleder Birgitte Wilsted Simonsen uddannet førstehjælpsinstruktør, så førstehjælpsviden var blevet blandt med små praktiske øvelser, og små sjove indfald.
Man havde tidligere lært, at sætte plaster på, men dette skulle selvfølgelig prøves igen. Hver familiespejder fik hver fire stykker plaster, som de korrekt skulle sætte på deres far eller mor. Det samme med forbindingerne, der også blev sat på far og mor eller bedsteforældre.
“Der har været fuld fokus fra alle familiespejderne. De forstår godt, at førstehjælp er vigtigt, og vil gerne gøre øvelserne så godt som overhovedet muligt” fortalte spejderleder Birgitte Wilsted Simonsen.
“Selvfølgelig er der begrænsninger, men når børnene ved at man skal ringe et-et-to i stedet for ethundredeogtolv, kan sætte et plaster på, og ved hvor førstehjælpskassen på spejdergården hænger så er vi komme et stort skidt i deres førstehjælpsforståelse”
Familiespejderne fortsætter med førstehjælp, hvor der blandt andet skal snakke om førstehjælp til brandsår og noget galt i halsen, samt øve alarmering. Som et væsentligt emne vil der også blive snakket om at kunne tørste en spejderkammerat, der er ked af det for her kan alle små og store gøre en væsentlig forskel.