.
På Taffelgruppens vegne, Birte Carlson, gruppeformand:
Fyrkatspillet Taffelgruppe vil gerne “afprøve nye veje” . Taffelgruppens formand, Birte Carlson, har allerede bestilt lammekøllerne hos slagter Henning Højbjerg i Snæbum. Taffelgruppen har besluttet, at der skal ske noget nyt.
Derfor inviterer taffelgruppen alle interesserede til at komme ud i Gildesalen på Fyrkat Møllegaard, fredag, den 7. marts fra kl. 16.00 – 19.00 og få smagsprøver
af grillstegte lammekøller og eventuelt komme med idéer til nye tiltag, hvad angår
tilbehør til et vikinge-taffel, herunder forslag til krydderurter, grøntsager og marinader m.m. – Der er forskellige grøntsager m.m. i Gildesalen ; så der vil være mulighed for at smage og afprøve nye forslag.
Det kunne jo også være, at der kommer folk, der ikke spiser lammekød, men som “måske alligevel kunne blive fristet til at smage lammekød”, der er tilberedt i en speciel vikinge-marinade? Den snak om, at lammekød smager af uld, er noget, som folk siger, uden at have smagt Fyrkatlammekøllerne.
Fyrkatspillet vil også gerne i forbindelse med folk, der har lyst til at være med i taffelgruppen. Der er brug for folk, til mange forskellige arbejdsopgaver, sælge kaffe og øvrige drikkevarer. Deltage i forberedelserne til de aftener, hvor der er vikingetaffel. Man kan også tilegne sig nogle gode tips til grill aftenerne derhjemme i haven eller i sommerhuset.
Kom og gi en hånd med i Taffelgruppen og ha’ det rart i det samarbejde, der er, når der opføres vikingeteater på Fyrkat. Taffelgruppen er på Fyrkat hele spilleperioden. Vores arbejde udføres altid med et smil , siger en glad og tilfreds taffelformand Birte Carlson. Har du lyst til at kreere en helt speciel salat og være med til at skabe et anderledes vikingetaffel på Kongens Fyrkat ? Vi hygger os derude i de smukke naturomgivelser, hvor nattergalen ude på Fyrkatvolden synger med sin klare stemme, når taflet er forbi og man nyder stilheden. Det er så forunderligt og en god oplevelse/tradition for Fyrkatvikingerne , men også for vore gæster.
Med vikingehilsen og på gensyn i Gildesalen.