Folkepensionen stiger i 2026 – husk at søge i tide

Fra årsskiftet stiger folkepensionen markant. Satserne for 2026 betyder flere penge mellem hænderne for mange pensionister, men der er samtidig en vigtig ting at være opmærksom på: Folkepensionen bliver ikke udbetalt automatisk. Du skal selv søge, når du når folkepensionsalderen.

I 2026 kan man få folkepension, fra man er fyldt 67 år, og udbetalingen starter tidligst måneden efter.

Så meget kan du få i folkepension i 2026

Hvor meget man får udbetalt, afhænger blandt andet af, om man er enlig eller gift eller samlevende.

Enlige pensionister

Enlige pensionister får et grundbeløb på 7.544 kroner om måneden før skat. Hertil kan komme et pensionstillæg på op til 8.729 kroner om måneden. Samlet kan en enlig pensionist dermed få op til 16.273 kroner om måneden før skat.

Gifte og samlevende pensionister

For gifte og samlevende pensionister er grundbeløbet det samme – 7.544 kroner om måneden før skat. Pensionstillægget er dog lavere og kan være op til 4.467 kroner om måneden. Det giver en samlet folkepension på op til 12.011 kroner om måneden før skat til hver.

Grundbeløbet er ens for alle og bliver ikke påvirket af andre indtægter. Pensionstillægget afhænger derimod af, hvor meget man ellers har i indkomst.

Ældrecheck: Ekstra beløb én gang om året

Ud over den almindelige folkepension kan nogle pensionister få den såkaldte ældrecheck. I 2026 er ældrechecken på 26.900 kroner om året før skat.

Ældrechecken gives til pensionister med en begrænset formue. Formuegrænsen er 108.000 kroner. For ægtepar gælder grænsen samlet. Opfylder man betingelserne, bliver ældrechecken udbetalt automatisk, uden at man skal søge.

Fradragsbeløb: Her begynder modregningen

Der er fastsat klare grænser for, hvornår andre indtægter påvirker pensionstillægget.

For enlige pensionister sker der først modregning i pensionstillægget, hvis andre skattepligtige indtægter overstiger 99.200 kroner om året. For gifte og samlevende er grænsen 198.800 kroner.

Grundbeløbet bliver ikke modregnet – uanset hvor meget man tjener ved siden af pensionen.

Pension og arbejde kan kombineres

Som folkepensionist kan man arbejde uden at blive modregnet i hverken grundbeløb eller pensionstillæg på grund af sin egen arbejdsindtægt.

Man kan have en arbejdsindtægt på op til 122.004 kroner om året, som ikke indgår i beregningen af den personlige tillægsprocent. Tjener man mere end det, vil den overskydende del blive regnet med.

Det er samtidig slået fast, at en ægtefælles eller samlevers arbejdsindtægt ikke har betydning for beregningen af din folkepension.

Husk at søge – pensionen udbetales ikke automatisk

Selvom man har nået folkepensionsalderen, får man ikke pensionen af sig selv. Man skal selv søge folkepension.

Man kan søge et halvt år, inden man når folkepensionsalderen, og ansøgningen foregår digitalt via borger.dk. Borgere, der ikke er digitale, kan få hjælp i Borgerservice.

Der er dog undtagelser. Modtager man allerede førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, overgår man automatisk til folkepension uden at skulle søge.

Mulighed for pension med tilbagevirkende kraft

Hvis man glemmer at søge folkepension i tide, er der i nogle tilfælde mulighed for at få pensionen med tilbagevirkende kraft.

Har man nået folkepensionsalderen efter 1. september 2017, kan man få pensionen udbetalt bagud, hvis man søger inden den 10. i den femte måned efter, at man har nået pensionsalderen. Søger man senere, kan pensionen ikke udbetales med tilbagevirkende kraft.

Derfor lyder rådet klart: Sørg for at søge folkepension i god tid – ellers risikerer du at gå glip af flere måneders udbetaling.