Folkeskolen står tilbage med de svageste elever ved skoleskift

Skoleskift forstærker forskelle

Der er forskel på, hvilke forudsætninger eleverne på folkeskoler og privatskoler har med hjemmefra, og skoleskift mellem de to skoleformer forstærker forskellene.

Analysen viser, at folkeskoleelever generelt i højere grad er genstand for underretninger, forebyggende foranstaltninger og har diagnoser. Men blandt de elever, der skifter fra en privatskole til en folkeskole, er der en endnu højere andel, der bærer såkaldte risikofaktorer, som kan være tegn på adfærdsvanskeligheder, sociale problemer eller et større behov for støtte.

”De elever, der har brug for ekstra hjælp, klumper sig sammen i folkeskolen, og det tærer på folkeskolens ressourcer og budgetter,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Når elever skifter mellem folkeskole og privatskole er det med til at samle de svage elever i folkeskolen. De elever, der skifter væk fra folkeskolen, har stærke forudsætninger, mens de elever, der kommer til fra privatskolerne, oftere har udfordringer,” siger Troels Lund Jensen.

“Elever, der skifter fra privatskole til folkeskole, har flere tegn på sociale- og faglige problemer end de elever, der i forvejen går i folkeskolen,” siger Troels Lund Jensen.

Folkeskolen er presset

Folkeskolen har i forvejen været udfordret de senere år. Antallet af elever, der forlader 9. klasse uden at bestå dansk og matematik, er stigende. Samtidig stiger udgifterne til specialområdet, hvilket trækker ressourcer væk fra den almindelige undervisning.

”Folkeskolen løfter en uforholdsmæssigt stor byrde. Derfor bør politikerne kigge på, om privatskolerne har et tilstrækkeligt incitament til at rumme og løfte flere af de elever, der kræver lidt ekstra. Dem, som har underretninger, diagnoser eller forebyggende foranstaltninger som risikofaktorer.” siger Troels Lund Jensen.

Analysens hovedkonklusioner

Analysen viser, at blandt elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole eller privatskole i skoleåret 2022/2023, havde 14 procent skiftet skoleform siden 1. klasse. 10 procent skiftede fra folkeskole til privatskole, mens 4 procent skiftede fra privatskole til folkeskole.

Der er en tydelig social forskel: Elever, der skifter fra privatskole til folkeskole, kommer oftere fra lavindkomstfamilier og har ufaglærte forældre. Elever, der skifter fra folkeskole til privatskole, kommer oftere fra højindkomstfamilier og har forældre med universitetsuddannelser.

Desuden har elever, der flytter fra privatskole til folkeskole, flere diagnoser, underretninger og forebyggende foranstaltninger end de øvrige folkeskoleelever. Omvendt har elever, der skifter fra folkeskole til privatskole, færre udfordringer end gennemsnittet.

Flere risikofaktorer følger med folkeskolen

En tabel fra AE viser, at hele 22,2 procent af elever, der skiftede fra privatskole til folkeskole, ikke var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Til sammenligning gjaldt det 13,3 procent blandt elever, der gik hele skoleforløbet i folkeskolen, og kun 6,4 procent blandt elever, der gik hele vejen i privatskolen.

Samtidig har 19,7 procent af de elever, der skiftede fra privatskole til folkeskole, en diagnose. Det er væsentligt højere end blandt de øvrige folkeskoleelever (13,4 procent) og privatskoleelever (9,5 procent).

Tallene understøtter analysens hovedkonklusion: Folkeskolen samler en større andel af elever med sociale og faglige udfordringer, mens privatskolerne i højere grad tiltrækker elever med stærke forudsætninger.

Fakta: Skoleskift mellem folkeskole og privatskole

Andel af elever med skoleskift (1. til 9. klasse, 2022/2023):

• 10 % skiftede fra folkeskole til privatskole
• 4 % skiftede fra privatskole til folkeskole

Socioøkonomiske forskelle:

• Elever fra privatskole til folkeskole: oftere lavindkomstfamilier og ufaglærte forældre
• Elever fra folkeskole til privatskole: oftere højindkomstfamilier og forældre med universitetsuddannelser

Risikofaktorer (udvalg):

• Ikke i gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter 9. klasse:
  • 22,2 % (privat → folkeskole)
  • 13,3 % (folkeskolen hele vejen)
  • 6,4 % (privatskolen hele vejen)
• Har diagnose:
  • 19,7 % (privat → folkeskole)
  • 13,4 % (folkeskolen hele vejen)
  • 9,5 % (privatskolen hele vejen)

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af Danmarks Statistik