Nyheder
Forårsopvisningen i AIF
.Af Nikoline Elling. Fotograf: Nikoline Elling Lørdag den 21/3 var dagen for den årlige Forårsopvisning i AIF Gymnastik. Denne blev afholde i Assens Hallen, hvor gymnaster store som små strømmede til for at vise hvad de havde lært den sidste sæson. Dagen startede ud med den traditionsrige indmarch, hvor Sparekassens mascot gik forrest efterfulgt af […]
.
Af Nikoline Elling. Fotograf: Nikoline Elling
Lørdag den 21/3 var dagen for den årlige Forårsopvisning i AIF Gymnastik.
Denne blev afholde i Assens Hallen, hvor gymnaster store som små strømmede til for at vise hvad de havde lært den sidste sæson.
Dagen startede ud med den traditionsrige indmarch, hvor Sparekassens mascot gik forrest efterfulgt af de mange gymnaster i en flot ens blå farve. Efter indmarchen var næste punkt på programmet en fælles opvarmning, hvor selveste Olsens Banden var inviteret med. Da der var blevet hoppet og danset, og samtlige gymnaster havde fået pulsen lidt op, var det tid til at gå af gulvet igen, så der kunne gøres klar til det første hold.
For dagen var lagt et flot program, hvor der både blev danset med paraplyer, kastet med pompoms, lavet mavebøjninger, slået saltomortaler og hoppet meget høje splitspring. AIF Gymnastik var stolte af at alle 14 hold var repræsenteret til forårsopvisningen, helt fra de yngste på holdet Rollingerne til de ældste på 60+ Watt holdet. Dertil blev ligeledes motionsholdene vist, hvor man kunne få en smagsprøve på hvad det ville sige at gå til Step, Piloxing og CrossGym.
Imens de håbefulde tilskuere sad klar med deres smartphones, kunne de i vente tiden nyde en jordbærtærte fra den lokale bager sammen med en kop kaffe fra hallens cafeteria. Der var ligeledes tid til at snakke lidt med naboen om f.eks. skole lukninger og andet, før så igen at vende næsen mod opvisningsgulvet. Dagen blev sluttet af med gaver, blomster og stor ros til instruktører, gymnaster og de mange frivillige, som havde hjulpet til på dagen. Formanden Jytte Thygesen takkede for en god sæson, og sagde samtidig: Nu er det tid til at komme ud og nye det gode vejr, og så ses vi igen til efteråret, når det begynde at blive koldt.