Nyheder
Forårsprogram i Rytmus
.Pressemeddelelse: Musikforeningen Rytmus i Mariager er atter klar til at indtage Den gamle Biograf i Mariager og skabe fest, nærvær og musikalske oplevelser. Vi har planlagt 3 koncerter i foråret, nemlig, Die Herren, Thessink og Møller samt Juncher.Vi lægger ud med Die Herren den 28/2.Det er rent plagiat, og de er oven i købet stolte […]
.
Pressemeddelelse:
Musikforeningen Rytmus i Mariager er atter klar til at indtage Den gamle Biograf i Mariager og skabe fest, nærvær og musikalske oplevelser. Vi har planlagt 3 koncerter i foråret, nemlig, Die Herren, Thessink og Møller samt Juncher.
Vi lægger ud med Die Herren den 28/2.
Det er rent plagiat, og de er oven i købet stolte af det. Die Herren er et af landets mest efterspurgte kopibands. Stilen er hundrede procent U2. Med Die Herren er der oplagt mulighed for at skråle med på U2`s favoritter. Die Herren spiller mellem 60 og 70 koncerter om året og har eksisteret i 23 år.
Hans Theessink og Knud Møller kommer den 28/3. Thessink er kendt som en af Europas stærkeste blues-guitarister – med speciale i teknikker som Bottleneck og Fingerpicking og med en intens og medrivende vokal, der fik en anmelder til at beskrive sangeren som “…sidder han med fødderne i Mississippiflodens mudrede vande”. At han så derudover er en dreven og lun entertainer gør bare en koncert, som Theessink er en del af, til en ekstra god oplevelse.
Knud Møller er én af Danmarks bedste guitarister. Hvis navnet Knud Møller ikke lige ringer en klokke, så er det fordi, den dygtige musiker fra er bedst kendt som guitaristen fra Johnny Madsen Band. Han blev i 2008 kåret som Danmarks bedste guitarist. Knud Møller er dog også kendt for sit samarbejde med Nalle. Netop kombinationen af de to meget dygtige guitarister Thessink og Møller, giver løfter om en spændende aften med intense og swingende sange – og godt guitarspil!
Den unge, anmelderroste sanger og musiker Christian Juncker, giver den 24/4 en rå og nærværende solokoncert . Juncker er aktuel med titelsangen Havana fra tv-serien Med Kurs Mod Fjerne Kyster om Troels Kløvedals søn, Mikkel, der drager på eventyr med familien. Juncker har netop udgivet sit nye album, der velfortjent blev rost af anmelderne, og markerer Juncker som en af Danmarks væsentligste sangskrivere.
Der er Generalforsamling i Rytmus 16/2 i Den gamle Smedie i Mariager.
Vi håber at mange vil dukke op og drøfte foreningens fremtidige arbejde med bestyrelsen.