.
Af Helle Schiønning
Hos ristorante davinci i Hadsund er der som sædvanligt travlt, og det myldrer med planer og ideer for det kommende forår.
Der startes selvsagt op med Valentines aften d. 14. Februar. Flere og flere danskere er efterhånden begyndt at udnytte chancen for at dyrke romantikken og kærligheden her i den mest mørke og kolde tid på året.
Hos davinci har de valgt at gøre lidt ekstra ud af det i år da det jo også er en fredag. Der bliver pyntet op og hygget i romantikkens og kærlighedens tegn, og der vil være musik og indslag i løbet af aftenen.
Aftenens skønne menu er kreeret ud fra et ønske om, at retterne skal indeholde ingredienser, der siges at være katalysatorer for kærlighed og romantik. Og det er lykkedes. For eksempel er desserten med melon og hindbær, som begge siges at kunne fremme de kærlige tanker.
Der er lagt op til en romantisk aften i hjerternes tegn.
Foråret igennem kan man smage på italienbåde hvis det drejer sig om bryllupper, konfirmationer og andre store fester. Når man skal holde en større fest, er det vigtigt at både rammer og mad/drikke er i orden og lever op til de forventninger man måtte have. Derfor gør man hos davinci ristorante rigtig meget ud af, at få aftalt alt og få efterkommet de ønsker, som f. eks. fødselaren, konfirmanden eller brudeparret måtte have.
Når det kommer til maden, er det jo heldigvis forskelligt hvad man kan lide, og hvad man sætter pris på. Men det kan nogle gange være svært, at beslutte sig for den endelige menu. Derfor har ristorante davinci lavet en antipasto-buffet i 3 weekender i foråret. Buffetten består af flere forskellige retter fra selskabsmenuen, og det er derfor en oplagt mulighed for at få smagt på nogle af de mange forskellige retter de tilbyder. Og det ovenikøbet til en meget favorabel pris. Så står du og skal i gang med at planlægge din næste store fest eller har du bare lyst til at prøve nogle af de mange skønne italiensk-inspirerede retter, så kig forbi davinci i deres antipasto-weekend.