Familie

Forældre på dybt vand? Ny podcast vil gøre det lettere at forstå børns digitale verden

I takt med at børns hverdag i stigende grad udspiller sig online, forsøger flere aktører at ruste forældre bedre til den digitale virkelighed. Nu går Danske Bank og magasinet Vores Børn sammen om podcast-serien Gamechanger – for forældre, der med hjælp fra eksperter skal hjælpe moderne forældre med at forstå, hvad deres børn egentlig laver bag skærmen.

Forældre på dybt vand? Ny podcast vil gøre det lettere at forstå børns digitale verden
Christina B. Kjeldsen fra Vores Børn og Anne Juel Jørgensen fra Danske Bank Foto: Story House Egmont
Af Dinny Eriksen 7. juni 2025

Mere end skærmtid

Podcast-serien, som blev lanceret onsdag den 28. maj, består af otte afsnit og har chefredaktør for Vores Børn, Christina B. Kjeldsen, som vært. Hendes mål er klart: at nuancere debatten om gaming og børns digitale liv, som alt for ofte ender i en snæver diskussion om skærmtid.

”Vi tror på, at mødet mellem barnet eller den unge og deres forældre bliver mindre konfliktfyldt, hvis samtaler om gaming handler om mere end kun skærmtid. Gamechanger – for forældre handler ikke om, hvad gaming går ud på – den handler om et børneliv anno 2025, hvor virkeligheden både udspiller sig online og offline. Det kan godt være, at mange forældre ikke er særligt interesserede i gaming, men de er interesserede i at forstå det liv, deres barn lever online. På den måde kan de heppe, når noget er sjovt, og være en støtte, når noget er svært – akkurat som i alle mulige andre facetter af livet,” siger Christina B. Kjeldsen.

Stor undersøgelse afslører: Tre ud af fire ældre tilfredse med hjemmehjælpen

Læs også: Stor undersøgelse afslører: Tre ud af fire ældre tilfredse med hjemmehjælpen

Når leg møder økonomi

Et af de centrale emner i serien er den økonomiske dimension af gaming. For mange børn og unge er mødet med spilverdenen også det første møde med mikrotransaktioner, virtuelle valutaer og avancerede belønningssystemer. Her peger Danske Bank på, at forældre har en særlig opgave.

“Gode pengevaner starter tidligt – og i dag starter de ofte bag en skærm. For børn og unge er gaming ikke bare leg – det er et af deres første møder med komplekse forbrugsmekanismer og forretningsmodeller, der er designet til at få dem til at bruge penge. Når digitale køb, præmier og betting-elementer flytter ind i spiluniverset, udviskes grænsen mellem gaming og gambling. Det starter uskyldigt, men kan ende alvorligt. Derfor har vi som forældre et ansvar for at spørge ind og forstå, hvad der sker bag skærmen – også selvom det kan være svært at vide, hvor man skal starte,” udtaler Anne Juel Jørgensen, børne- og ungechef i Danske Bank.

Værktøjer til en ny forældrerolle

Udover podcast-serien byder initiativet også på en række digitale formater – fra artikler og videoer til indhold på sociale medier – som udbredes via samarbejdspartnernes kanaler: Danske Bank, Vores Børn og Center for Digital Pædagogik. Målet er at give forældre helt konkrete redskaber til dialog og forståelse.

Bag kampagnen står det Egmont-ejede bureau Story Lab, der ser projektet som et stærkt eksempel på strategisk samarbejde med mening.

”Podcast-serien Gamechanger – for forældre er et rigtig godt eksempel på en kampagne med substans og gennemslagskraft, som er båret frem af to brands med samme værdigrundlag, der arbejder for at give forældre konkrete værktøjer, der kan gøre det lettere at navigere i et digitalt familieliv,” fortæller Louise Aalbæk, Client Service Director & COO hos Story Lab.

Eksperter bag mikrofonen

I løbet af de otte episoder får lytterne indsigt fra blandt andre en hjerneforsker, en spilanmelder, en ekspert i online trivsel og Danmarks største Twitch-streamer. Med kombinationen af faglighed og forældreerfaring er ambitionen at gøre det svære lidt lettere – og det ukendte mindre skræmmende.

Podcast med formål

Gamechanger – for forældre skiller sig ud ved ikke blot at forklare spil og teknologi, men ved at tage fat på de følelser og relationer, der knytter sig til børns digitale liv. Serien kan findes, hvor man normalt lytter til podcasts, og de første episoder er allerede ude.

Bilferien kan koste dig dyrebar tid: Tyskland og Frankrig strammer op, og disse grænser kan give dig problemer på bilferien

Læs også: Bilferien kan koste dig dyrebar tid: Tyskland og Frankrig strammer op, og disse grænser kan give dig problemer på bilferien

2 ud af 3 private daginstitutioner står over for lukning på grund af manglende finansiering

Læs også: 2 ud af 3 private daginstitutioner står over for lukning på grund af manglende finansiering

Tilmeld dig vores nyhedsbrev