Nyheder
Forandring fryder – og fylder godt
.Nye tider er på vej for Hadsund Produktionsskole, hvor et kommende Åbent Hus arrangement og nye tiltag for elevernes undervisning og dagligdag på skolen går hånd i hånd.Når Hadsund Produktionsskole d. 28/11 slår dørene op for alle, som kan høre om skolen fra elever og personale, så sker det med visheden om, at det traditionelle […]
.
Nye tider er på vej for Hadsund Produktionsskole, hvor et kommende Åbent Hus arrangement og nye tiltag for elevernes undervisning og dagligdag på skolen går hånd i hånd.
Når Hadsund Produktionsskole d. 28/11 slår dørene op for alle, som kan høre om skolen fra elever og personale, så sker det med visheden om, at det traditionelle julemarked ikke længere er i hovedsædet for et arrangement som dette.
I år vil Hadsund Produktionsskole derimod byde ind med bingo spil, konkurrencer via skolens Facebookside, og arbejdende værksteder samt salg fra skolens butik. Der vil naturligvis også være kaffe, gløgg, æbleskiver og varm kakao. Endvidere vil skolen lave udstillings- og oplevelsesrum, så interesserede vil kunne få syn for sagen, når skolen melder ud, at der er nye tiltag i gang for eleverne i forhold til dagligdag og undervisning.
Skolen har allerede lavet de første samarbejdsaftaler med VUC, så bl.a. fjernundervisning kan tilbydes eleverne, hvilket betyder et markant løft i niveauer, som skal tilgodese, at der er ændringer og reform på vej i erhvervsuddannelserne.
Ved arrangementet d. 28/11 kan alle komme og se skolen, få masser af informationer og deltage i konkurrencerne, hvor der er masser af dejlige præmier på spil. Find skolen og følg med på Facebook, hvor der snart er informationer om tidspunkter for konkurrencer og billeder af de gode sager, der kan vindes på dagen.
Skolen har som altid løbende optag, og der fremstilles et væld af forskellige produkter på linjerne, ligesom opgaver løses for eksterne, lokale samarbejdspartnere. Der findes kreativværksted, natur og håndværk, metal og servicelinje og almen undervisning.