.
På den netop afholdte generalforsamling i Ø. Hurup Kraftvarmeværk kunne formanden Svend E. Pedersen fortælle, at økonomien i det forgangne år havde været så god, at værket kommer ud med et overskud på 421000 kr. efter hensættelser til bla. nye maskiner.
Overskuddet skal nu tilbage i lommerne på værkets forbrugere. Det betyder, at man får 90 kr. retur pr. MWh man har brugt i det netop afsluttede varmeår.
Det glædede formanden der nu så det som en stor fornøjelse, at fremlægge beretningen noget der tidligere med de høje varmepriser, har været mindre attraktivt.
Formanden kunne endvidere fortælle, at der gennem de sidste år er betalt 6 millioner mindre i varme fra forbrugerne i Ø. Hurup penge der forhåbentlig har skabt mere omsætning i de lokale forretninger.
Omkring det nye solvarmeanlæg kunne Svend E. Pedersen fortælle, at der 5 måneder er produceret 1001 MWh og man har en forventning om, at der på årsbasis kan produceres 1800 MWh.
Værket fastholder den lave pris på 260 kr. pr. MWH det kommende år da man jo ikke kan forvente den samme milde vinter som sidste år.
Svend E. Pedersen og Henrik Sloth blev genvalg til bestyrelsen, og som ny revisor blev Kvist og Jensen valgt.
Læs også: