Arden og omegn
Foredrag i Arden: Cirkusfamilien der ville være dansk
Foredrag i Arden: Cirkusfamilien der ville være dansk
Af Lone K. Hansen
Kom og hør den fascinerende historie om Cirkus Miehe, dets grundlægger Heinrich Miehe og dennes datter Dora. En fortælling om en tysk familie der kæmpede hårdt for at blive accepterede som danskere, og lykkedes med det. Det er Torsdag d. 5. maj i Kulturhuset i Arden.
Det er ikke den traditionelle fortælling om Cirkus Miehe publikum skal høre denne aften. I stedet vil vi sammen med Museumsinspektør Lykke Olsen fra Nordjyske Museer dykke ned i den fascinerende historie om den tysk musikant, Heinrich Miehe, der indvandrede til Danmark i 1868. Efter landets nederlag til Preussen i 1864 var tyskere ikke populære i Danmark, og den stolte Miehe anstrengte sig hele livet for at blive accepteret som dansker. Det lykkedes, og da han døde i 1915 på Rold Kro, blev han hyldet i nekrologerne.
Hans cirkus var anerkendt og voksede stadig. En arv som Heinrichs datter, Dora og hendes mand Herman førte videre og gjorde at Cirkus Miehe voksede til et europæisk anerkendt cirkus i mellemkrigstiden. Den stolte Dora havde i sin første optræden opført et nummer, der hyldede Danmark og hun kæmpede ligesom sin far, for at bliver anerkendt som dansker. Dette mål nåede hun og blev med tiden frontfigur for dansk cirkus.
Cirkusmuseet i Rold slår d. 30. april 2022 dørene op for en ny særudstilling om Cirkus Miehe.
Så der er altså hele to muligheder for at dykke ned i historien om den gamle cirkusfamilie der i sin tid slog sine folder lige i nærheden.
Billetter til foredraget kan købes på www.mariagerfjordbibliotekerne.dk
Læs også: