Foredrag om Sensitive voksne og børn

24. januar 2020

Så er det muligvis fordi du er sensitiv.

Af Klaus Hansen

Vil dit barn ikke i skole?
Kværner dine tanker rundt eller kører de i ring?
Får du aldrig færdiggjort tingene?
Er du træt efter samvær med andre?

Tanke-feltet har inviteret Coach og mental træner Kay Hougaard og psykolog Camilla Trab til Hobro for at holde foredrag d. 4. februar om det at være sensitiv. Til foredraget får du en helt ny forståelse af, hvad det vil sige at være sensitiv. Du vil opdage, at det er i din sensitivitet, at din styrke og dit potentiale ligger, og at det er ikke noget, du behøver at beskytte dig imod.

Sensitive mennesker mærker alt, hvad der foregår omkring dem, og de er meget intelligente og højt udviklede. Sensitive mennesker føler tit, at de ikke er som andre. Fordi deres intuition og sanser er meget stærkere end andre menneskers, får de sensitive så meget information ind, at de ofte bliver overstimulerede. Sensitive mennesker lader sig ubevidst påvirke af omgivelserne, f.eks. af andre menneskers følelser, af dyrs lidelser, miljøforurening, uretfærdigheder osv.

Men de færreste sensitive forstår, at de derfor kan føle sig f.eks. angste, indesluttede, stressede, vrede eller deprimerede. Det fører ofte til psykiatriske diagnoser som ADHD, ADD, autisme, stress eller angst, når de søger hjælp i behandlingssystemet, men sensitiviteten er problemet. Kun det.

Kay og Camilla deler ud af deres erfaringerne ifht. hvordan de hjælper mange sensitive og særligt sensitive med at forstå sig selv, så sensitiviteten ikke længere er et problem.
På denne aften får du konkrete råd med, som du straks kan anvende.

Reserver din plads via Tanke-feltet.dk. Begrænset antal pladser. Billetter koster 150.

Hobro og omegn

Se flere artikler