Kultur

Foreningsværksted med Jonathan Linnemann: AI kan lette foreningsarbejdet

Foreningslivet i Mariagerfjord Kommune er drevet af frivillige kræfter, der lægger utallige timer i at få aktiviteter, arrangementer og daglig drift til at køre rundt. Men hvad nu hvis kunstig intelligens (AI) kunne tage en del af det tunge arbejde? Det er netop, hvad Jonathan Linnemann vil sætte fokus på til det kommende Foreningsværksted.

Foreningsværksted med Jonathan Linnemann: AI kan lette foreningsarbejdet
Foto: Jonathan Linnemann / Mariagerfjord Kommune
Af Nanna Madsen 28. februar 2025

AI som hjælpende hånd i foreningslivet

Jonathan Linnemann er Landdistrikts- og Kommunikationskonsulent hos Mariagerfjord Kommune. Med sig har han en bachelor i sociologi og en kandidat i turisme.

Torsdag den 6. marts kl. 16.30-18.30 i Den Gamle Biograf i Mariager vil Jonathan Linnemann dele sine bedste tips til, hvordan AI kan lette arbejdet for foreninger. Han vil vise, hvordan teknologien kan bruges, fx til at skrive fondsansøgninger, lave opslag til sociale medier, formulere breve til forældre og medlemmer samt give inspiration til vedtægter og andre dokumenter.

Efter Jonathans oplæg vil der være mulighed for individuel sparring med et specialistteam, der kan rådgive om alt fra Conventus og regnskab til fondssøgning.

Det kræver ingen tilmelding at deltage i arrangementet – interesserede kan blot møde op og lade sig inspirere til at tage AI i brug i deres foreningsarbejde.

Tidspunkt: torsdag den 6. marts kl. 16.30-18.30

Sted: Den Gamle Biograf, Mariager

Kilde: Mariagerfjord Kommune

Foredrag i Hobro: Hør den fascinerende historie om Novo-brødrene og deres søster

Læs også: Foredrag i Hobro: Hør den fascinerende historie om Novo-brødrene og deres søster

Harerne finder nyt hjem i byens betonjungle

Læs også: Harerne finder nyt hjem i byens betonjungle

Tilmeld dig vores nyhedsbrev