Af Klaus Hansen
Formand Bent Rytter fra dyrehaven i Hadsund fortæller, der har endnu engang været unge mennesker, som har holdt fest og efterladt smadrede flasker og affald på området ved dyrehaven.
Festlighederne har været mellem fredag og lørdag. Formanden har brugt flere timer på oprydningen lørdag formiddag og håber nu, at det er sidste gang, at han skal finde smadrede flasker og en masse affald inde i dyrehaven.
Jeg håber, at de som har unge mennesker eller kender til hvem som bruger området hensigtsmæssigt vil tale om, hvor frygtelig dyrene kan komme til skade ved smadrede flasker og affald, slutter Bent Rytter.