Nyheder
Formanden i Frivilligcentret takkede af
.Af Klaus Hansen Lene var med fra starten lige fra første dialog hen over stiftelse i foråret 2013 til Frivilligcentret blev installeret i nuværende lokaler på Kirkegade. Lokaler der nu giver mulighed for at virke som et rigtigt Frivilligcenter, hvor frivillige kan få den støtte der er så betydende for at frivillige især kan koncentrere […]
.
Af Klaus Hansen
Lene var med fra starten lige fra første dialog hen over stiftelse i foråret 2013 til Frivilligcentret blev installeret i nuværende lokaler på Kirkegade. Lokaler der nu giver mulighed for at virke som et rigtigt Frivilligcenter, hvor frivillige kan få den støtte der er så betydende for at frivillige især kan koncentrere sig om det der er sjovt i den interesse de hver i sær har.
Fra 15 kvm til 145 har betydning, og som leder Tommy Sørensen bemærkede i sin beretning, så har det sidste år været markant på flere områder. Størst er de nye lokaler, som dog rev godt og grundigt i bundlinen, men resultatet var det hele værd, selv om det gav et minus på årets resultat på lidt over kr. 100.000,-
Det er nu muligt for foreninger og frivillige at låne et skrivebord med PC, få kopieret, skåret til og foldet efter ønske helt op i A3 format.
Med lokaler der snildt kan rumme 36 siddende personer er der også plads til arrangementer. De frivillige siger bare til, og er det ledigt koster det ikke noget at låne lokale. Vi tilbyder faktisk ret gode forhold med moderne faciliteter, mulighed for at varme/lune medbragt forplejning og opbevaring på køl til det skal i brug, siger Leder Tommy Sørensen, og fortsætter. Vi så gerne lidt flere tiltag omkring socialt samvær i det vi kalder cafe miljø og kan her se flere mulige grupper, så er der frivillige der gerne vil være med, så sig endelig til.
Lene takkede også for det gode samarbejde der har været omkring Frivilligcentret, hvor en stor del af bestyrelsen faktisk har været med fra start. Lene kom også ind på det vigtige i at kommunen fortsat bakker op omkring Frivilligcentret hvor særligt den økonomiske del blev påpeget.
Det er dog lykkedes at holde lidt fast i kanten af Lene, som endte med at takke ja til en post som Suppleant.
Bestyrelsen udgør nu Poul Bergman (formand), Per Søndergaard Matthiesen (Næstformand), Jan Vestergaard (Sekretær). Her ud over Faketa Leto, Erik Brandt og Ingermann Sørensen samt Peter Muhl Nielsen som repræsentant fra byrådet. Som suppleant faldt der valg til Fawaz Alzatto og Lene Lundsgaard.