Alarm 112

Forsøg på indbrud samme sted som tidligere på Lillemøllevej

Redaktion
Af Redaktion 9. februar 2024

På Lillemøllevej i Hvornum har man for anden gang på kort tid haft ubudne gæster. Det oplyser Politiassistent Jesper Fredsgaard fra Himmerlands Politi i Hobro og uddyber:

– Der har tidligere været indbrud på samme adresse, hvorfor man havde sat en gevindstang på porten for at forhindre nye indtrængende. Det stoppede dog ikke ukendte gerningspersoner i at forsøge at bryde denne gevindstang op.

– Det er foregået mellem onsdag den 7. februar kl. 22 og torsdag den 8. februar kl. 10, hvor der har været færden foran porten, men umiddelbart ingen indstigning i stalden.

Hvis man har oplysninger i sagen, hører politiet gerne om det på telefon 114.

##67095##