Mariagerfjord og omegn
Forstærket Arden-hold gør comeback i serie 2
.Vi har modtaget følgende fra cheftræner Lasse Kristensen: Tirsdag aften kl. 19.00 spiller Ardens ny oprykkede serie 2 – hold deres 1. kamp i sæsonen på Arden Stadion – ikke siden 2005 har klubben været at finde i serie 2. I sommerpausen har to spillere fra Hobro IK sluttet sig til holdet og får deres […]
.
Vi har modtaget følgende fra cheftræner Lasse Kristensen:
Tirsdag aften kl. 19.00 spiller Ardens ny oprykkede serie 2 – hold deres 1. kamp i sæsonen på Arden Stadion – ikke siden 2005 har klubben været at finde i serie 2.
I sommerpausen har to spillere fra Hobro IK sluttet sig til holdet og får deres debut og comeback for klubben. 16 årige Frederik Ladefoged, som huserer i forsvaret er kommet til og har vist et højt niveau, sin unge alder taget i betragtning, mens Mathias Damborg er returneret til klubben og er klar til forhåbentlig at score mål på samlebånd.
I tirsdagens kamp venter KVIK/Aalestrup som er nedrykker fra serie 1, så det bliver uden tvivl en varm velkomst for det unge Arden hold.
Arden-holdet rykkede i foråret fra serie 3 efter at have vundet alle sæsonens kampe, så forhåbninger om en god placering i efteråret serie 2 er store. Allerede lørdag d. 17/8 spiller holdet deres næste kamp på udebane mod Løgstør.