Forstørrelsesglasset kommer dig til undsætning

12. september 2018

forstørrelsesglas

.
Af Klaus Hansen

Hvis du lider af nedsat syn, så ved du højst sandsynligt allerede, at et forstørrelsesglas kan afhjælpe problemerne relativt meget, eksempelvis i forbindelse med læsning, og dermed optimere hverdagen. Forstørrelsesglas kan således være en kær ven. Hvis du overvejer at investere i et forstørrelsesglas, og ikke helt ved hvad du skal kigge efter, kan denne lille guide forhåbentlig bidrage med lidt klarsyn i forbindelse med købet.

Værd at vide
Der findes overordnet to typer af forstørrelsesglas det optiske og det digitale. Det optiske forstørrelsesglas er den velkendte klassiker, som bryder lyset igennem glas for at forstørre objekter. De optiske forstørrelsesglas kan fås i mange størrelser og udformninger, hvor det digitale af slagsen primært kommer som håndholdte eller bærbare, der minder om en tablet/iPad. Man kan dog også finde digitale glas til en stationær computer. De digitale forstørrelsesglas har et indbygget kamera, som viser billede eller tekst på en skærm med en noget kraftigere forstørrelse end de optiske. Man kan justere alt fra farve til lysstyrke, hvorfor de digitale forstørrelsesglas også er væsentlig dyrere. Hvis du følger linket, kan du finde et udvalg af forskellige .

Værd at overveje
Du bør som udgangspunkt tænke over forstørrelsesglassets funktion: skal det bruges til læsning, computer- eller håndarbejde? Skal det bruges hjemme eller på arbejdet? Du skal naturligvis også vælge forstørrelsesglas ud fra dine egne forudsætninger ift. hvordan dit syn specifikt kan hjælpes. Prøv at finde ud af hvor kraftig en forstørrelse du har brug for – evt. i dialog med en optiker eller en øjenlæge. Du skal her huske på, at jo kraftigere forstørrelsen er på et optisk forstørrelsesglas, jo mindre er linsen til at kigge igennem, så det handler om at finde det kompromis, der passer dig bedst.