Nyheder
Fra dyb alvor til munterhed
.Af Kirsten Hjarnø Mathiassen Ingen, til den udsolgte forestilling I AL STILHED på Hadsund Kulturcenter torsdag den 5. februar, blev ladt uberørt, da skuespilleren Sonja Oppenhagen spillede rollen som den demensramte Margrethe, der med forpint tab gradvist mister sin menneskelige værdighed.Teaterkredsen Mariagerfjord havde før teaterforestilling arrangeret et oplæg om demens ved formanden for Ældre Sagen […]
.
Af Kirsten Hjarnø Mathiassen
Ingen, til den udsolgte forestilling I AL STILHED på Hadsund Kulturcenter torsdag den 5. februar, blev ladt uberørt, da skuespilleren Sonja Oppenhagen spillede rollen som den demensramte Margrethe, der med forpint tab gradvist mister sin menneskelige værdighed.
Teaterkredsen Mariagerfjord havde før teaterforestilling arrangeret et oplæg om demens ved formanden for Ældre Sagen i Nordjylland, Niels Tikjøb, som talte til et særdeles lydhørt publikum.
Det virker befordrende på vort arbejde i bestyrelsen, at så mange også er interesseret i teater, der seriøst omhandler de alvorlige aspekter i tilværelsen siger Teaterkredsens formand Kirsten Hjarnø Mathiassen og fortsætter sæsonens program har været meget velbesøgt og er fortsat meget varieret lige fra dyb alvor til løssluppen munterhed
Således har Teaterkredsen i samarbejde med Kulturhusforeningen i Arden Kulturhus den 3. marts arrangeret en kabaret med Storm P’s uopslidelige tekster, monologer og sange – og ikke mindst med figurerne, som træder ud af tegningerne!!
Det er sanger og skuespiller Hans Dueholm, som sammen med sin trofaste pianist, Allan Dahl Hansen, begge kendt i Arden fra Figaros forestillingerne, som sammen optræder og fortæller historien om vores store humorist, satiriker, tegner, variete-kunstner og maler Robert Storm Petersen.