Fra gaderace til baneløb: HdMK gennem 50 år….

23. oktober 2021

.Indsendt på vegne af Hadsund Motor Klub af: Hans Henrik RasmussenSøhøjvej 16 9560 Hadsund Fra gaderace til baneløb Lørdag 30. oktober kl. 13:00 festes der hos Hadsund Motor Klub på Ålborgvej 64 i Hadsund, fordi det i år er 50 år siden, at klubben blev stiftet, og hvor bestyrelsen håber at se mange gamle- og…

.
Indsendt på vegne af Hadsund Motor Klub af: Hans Henrik Rasmussen
Søhøjvej 16 9560 Hadsund

Fra gaderace til baneløb

Lørdag 30. oktober kl. 13:00 festes der hos Hadsund Motor Klub på Ålborgvej 64 i Hadsund, fordi det i år er 50 år siden, at klubben blev stiftet, og hvor bestyrelsen håber at se mange gamle- og nye med-lemmer, forhenværende formænd, der har været med til at sætte sit præg på HdMK gennem tiden, og alle andre interesserede, der vil være med til at fejre jubilæet.

Jubilæet fejres med et åbent hus-arrangement ved Skovmark-banen ved Ålborgvej, hvor der vil være gang i grillen – samtidig med – at vi serverer pindemadder og øl/vand, oplyser klubbens nuværende formand Flemming Vad.

Endvidere byder dagen på udstilling af gamle Classic Cross-maskiner samt et Classic Cross Ræs fra ca. kl. 13:30, hvorefter borgmester Mogens Jespersen, der i øvrigt selv var medlem dengang, vil holde jubilæums-tale.

Kolossal udvikling gennem 50 år

Det hele begyndte i foråret 1971 hvor lærer og byrådsmedlem Holger Graversen kontaktede Børge Vad for at høre om muligheden for at lave en knallertbane i Hadsund, hvor de mange unge knallertkører kunne bruge deres kræfter på en bedre måde, end at gøre gader og stræder i byen usikre for andre med deres gaderace.

Og Børge Vad var den rette mand, for siden oktober 1967 har han selv deltaget i motocrossløb, i både ind- og udland bl.a. til WM, så de to foregangsmænd gik i gang med at finde et egnet areal uden for byen, og de unge blev kontaktet for at få ideen forelagt.

Alle var begejstret og de rette tilladelser og arealer blev fundet, så knallertbanen fik hjemsted på et areal ude i industrikvarteret med Ravns Graner som nærmeste nabo, langt ude på Gl. Ålborgvej, som det hed dengang.

I december måned blev der så indkaldt til stiftende generalforsamling, hvor klubbens første love og reglement blev vedtaget, og siden har klubben og Skovmarkbanen udviklet sig til et topmoderne anlæg med alle de faciliteter som hører sig til en motocrossbane for både mini og maxi-kører.

Hadsund og omegn

Se flere artikler