Mariagerfjord og omegn

Fra Gasmuseet til GASmuseet

.GASmuseet i Hobro gir` den gas og fejrer ved en reception fredag 3. maj 2013, at museet har fået realiseret en god del af det store udvidelses- og innovationsprojekt på 15.335 mio. kr., som GASmuseet i 2011 fik støtte til fra Region Nordjylland, EUs Mål 2 Midler, Mariagerfjord Kommune, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt gasselskaberne. Nu […]

Fra Gasmuseet til GASmuseet
26. april 2013
Af Redaktion

.
GASmuseet i Hobro gir` den gas og fejrer ved en reception fredag 3. maj 2013, at museet har fået realiseret en god del af det store udvidelses- og innovationsprojekt på 15.335 mio. kr., som GASmuseet i 2011 fik støtte til fra Region Nordjylland, EUs Mål 2 Midler, Mariagerfjord Kommune, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt gasselskaberne.

Nu er alle de nye spændende historiske udstillinger færdige, og det samme er platformen for den nye formidling. Dette skridt vil GASmuseet gerne fejre, inden den næste etape af projektet om fremtiden med den mere avancerede digitale formidling går i gang.

Freda den 3. maj siger vi derfor farvel til Gasmuset, fremover er museets navn GASmuseet. Det kan synes som en mindre detalje men er faktisk en stor forskel. For den nye måde at skrive GASmuseet på, viser den nye fokusering i museets formidling. Museumsdelen er stadig en selvfølgelig del af GASmuseet, men vil fremover fylde mindre i den samlede formidlingsaktivitet. Det centrale ord i museets navn er nu ordet GAS, og med navnet har vi valgt at fokusere vores indsats på det, som vi har genstande til og viden om, nemlig gas i fortid, nutid og fremtid.

I GASmuseets nye udstillinger er der fokus på den historiske betydning af gassens indførelse i Danmark for 150 år siden. Med gasforsyningen kom der for første gang en rigelig energiforsyning i byerne, og tidligere tiders dagligdag, der var præget af mørke og kulde, som man kan høre om i det mørke rum, blev afløst af en dagligdag med lys og varme, som det ex. kan ses i drømmenes rum i den nye udstilling.

Gassen blev starten på en helt ny tid, hvor husholdningerne fik gas til belysning, madlavning, varmt vand og varme, ligesom byggeriet af gasværker gav produktionsvirksomheder gas til motorkraft og varmeprocesser. Arbejdslivet ændrede ligeledes karakter med gaslyset, arbejdsdagene var ikke længere bestemt af årstidens rytme som før, for efter solnedgang kunne man tænde gaslyset og arbejde videre. Ude- og aftenlivet ændredes også med den nye belysning, i det man med de nye gaslygter, i modsætning til før, kunne færdes trygt og godt i byen om aftenen. Med gassen introduceredes en helt ny arbejds- og livsstil, som vi på mange områder stadig lever efter i dag.

De historiske udstillinger på GASmuseet er en tidsrejse med gas både i byen og på landet helt fra støbejernskomfuret til nutidens naturgaskedel.

I den næste etape af GASmuseets udstillings- og formidlingsopbygning fortsættes rejsen ud i fremtiden. Gas spiller en stor rolle i dagens energiforsyning og meget tyder på, at den fortsat vil gøre det også i fremtiden, da den bliver en vigtig brik i indfasningen af bæredygtige energiformer. Naturgas vil sammen med biogas, brint og andre gasser få en betydningsfuld rolle i udfasningen af fossile brændsler og indfasningen af bæredygtige energiformer.
Den næste etape i GASmuseets udstillinger vil rumme et nyt science rum, hvor man vil kunne komme til at lege med gasenergi og fremtidens energisystem og dermed få en forståelse af den store udfordring, der ligger i indfasningen af sol-, vind- og bølgeenergi, som ikke er stabile energikilder. For når man ikke kan regulere vinden eller skrue op for solen, er det vigtigt, at der i fremtidens system er supplerende energiformer, der kan levere energi eller anvende lagret vedvarende energi, når vindmøllen eller solcellerne ikke kan levere. I modsætning til el kan gas, der produceres fra overskydende el, lagres og anvendes når behovet er der. Gas i form af naturgas, biogas, brint og brændselsceller til effektiv energiomsætning er derfor en central del af løsningen i fremtidens energisystem, som man vil kunne se det i den kommende udstillingsetape. Gas var centralt for 150 år siden, den er central i dag og bliver det også i fremtidens energisystem.
Der er reception på GASmuseet fredag den 3. maj 2013 med taler af Jens Grønlund, formand for HMN Naturgas, og Bent Kornbek, formand for GASmuseet. Ved receptionen vil der være forskellige oplivende elementer fra kl. 13-16. Alle er velkomne!

Se invitation under annoncer og bekendtgørelser

Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Læs også: Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler
×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Læs også: Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025